Svar: Puttes i barnevognen
Kære Lene
Tak for dit brev :)
Når du skal putte din dreng til formiddagslur uden flaske, så vil det være rigtig godt, at han lige inden luren er tilbudt et mellemmåltid. Det vil ofte bestå af lidt frisk frugt i hånden og lidt frugtmos, er gives på en ske, samt lidt vand af kop.
Hvis han er rigtigt ked af at blive lagt i vognen og protesterer mod dette, så behøver du ikke lægge ham ned. Du må gerne starte med at lade ham sidde op og du kan her give ham lidt frugt i hånden, som han kan sidde med, sutte på osv. imens du så kører en tur. På den måde får han stadig noget i munden (bare ikke flasken) og stille og roligt kan du udskifte med sutten og så triller du af sted, imens han så sidder og kikker på verden, som I kører forbi, mærker vinden i ansigtet osv. Og først når han tydeligt er ved at være klar, så lægger du ham ned. Hvis du har et ryglæn i barnevognen, så vil han evt. starte med at sidde rigtig op, derefter kan han så lægges ned på ryglænet, så han halvt sidder, halvt ligger, og tilsidst kan han så lægges helt ned til lur.
Inden middagsluren skal han naturligvis have sin flaske og han må gerne få den i barnevognen, i tremmesengen eller hvordan du nu plejer at gøre det. Denne flaske kan dagplejer også give ...
... ham.
Og ja - naturligvis vil dagplejer helst have hvis han bare kan puttes og ikke skal trilles, men det behøver ikke være noget problem. Jeg kan forestille mig at hun mange dage er ude at trille med børnene på det tidspunkt, hvor jeres dreng normalt sover formiddagslur og her vil han jo så kunne sove som han plejer. Inden middagsluren vil han kunne blive puttet med flaske og de faste rutiner.
Og hvis han har brug for lidt tid til at sidde og kikke, så kan hun starte med at lade ham sidde op og kikke imens de andre børn så gøres klar til at blive puttet. Så putter hun dem og tilsidst er han så måske klar til at blive lagt ned og hjulpet til at sove og hvis han skal vippes lidt i vognen, så går det nok også endda :)
Det vil ofte også være sådan at hele situationen naturligt er anderledes, netop fordi det er dagplejer, der er andre rutiner, flere børn osv. Så nogle gange sker det faktisk at dagplejer putter uden problemer, - og det er hjemme I har udfordringerne:) så prøv at arbejde på en rutine, dagsplan og rytme, som kan passe ind i dagplejers hverdag med spisetider, sovetider osv. og prøv så ikke at tage problemerne på forskud... selvom det er svært :)
Det skal nok gå :) Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

