Svar: Grøn afføring
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Det er ganske naturligt at lægge mærke til afføringen hos sit barn. Det kan man ikke lade være med, når man skifter ble flere gange dagligt - og afføringsproblemer og udseende af afføring er noget, som de fleste forældre bekymrer sig om ...
I skal naturligvis reagere, hvis I oplever noget, som virker anderledes, men som udgangspunkt er det vigtigt at I ved, at afføringen hos små børn kan se meget forskellig ud, og det som er vigtigst, er at barnet trives, udvikler sig og virker til at have det godt:)
De første ca 2 måneder vil barnets afføring normalt være gul, herefter får ca 1/3 af alle børn grønlige afføringer, og når barnet begynder med skemad, så skifter afføringen atter farve og bliver mere brun. Farven på børns afføring afhænger dels af maden barnet spiser, men også af bakteriefloraen, - f.eks. er lactobacillus bifidus dominerende hos de brysternærede børn. At jeres datter har fået grønlig afføring efter ca 6 uger er helt okay:)
Den grønne afføring man ser hos nogle børn skyldes først og fremmest at bakteriefloraen omdanner galdefarvestoffer til netop en ...
... grønlig farve. Afføringen kan have mange forskellige grønne nuancer, det vil ofte være forskellige lysegrønne nuancer, men det kan også ligne pesto.
Børn, der ernæres med modermælk, vil have hyppigere og ofte også tyndere afføringer end børn, der ernæres med modermælkserstatning. Hvis du ammer kan afføringen være næsten vandtynd nogle gange, og det er helt normalt. Hos børn der ernæres med modermælkserstatning kan afføringen nogle gange have en mere syrlig lugt end hos barnet der ammes - men det varierer efter, hvilken type erstatning barnet får.
Afføringen skal være let for barnet at komme af med. Hvis jeres datter har hård mave eller græder og græder, når hun skal af med afføringen, så skal hun ses af lægen som kan vurdere om hun skal behandles. Børn kan godt få forstoppelse, og det er vigtigt at vi hjælper dem med at holde gang i maven.
I skal også altid reagere, hvis I ser blod i afføringen. Det vil ofte stamme fra en lille rift i endetarmen, men det skal undersøges og er I i tvivl, så skal I få hende set af jeres læge:)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Og rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to

