Svar: Problem med nærhed?
Kære Pernille
Tak for dit brev - og godt nytår til jeres lille familie:)
Mange børn har rigtig svært ved, at vi er der, gerne vil tale, sætte ord på, trøste, kærtegne, berolige osv. , når de får et anfald af fortvivlelse - og de har brug for tid til selv at finde roen og koble fra. Og det er helt okay. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke yder kalde på sig selv, for så er du nødt til at være der, holde ham og forhindre dette, men ellers er det helt okay, at du vælger at give ham ro.
Du kan f.eks. sige "jeg kan mærke at du har brug for ro, jeg går lige ud i køkkenet" - så ved han, hvor du er og at du ikke går fra ham. Det viser ham også at du netop respekterer hans ønske om at være alene. Du kan også invitere ham "kald på mig, når du er klar" eller "du må gerne komme ud til mig, når du vil" eller lignende, så han hører, at du gerne vil hjælpe ham og tale med ham, når og hvis han har brug for det.
Det er rigtig fint at du nogle gange efterfølgende forsøger at tale med ham om hvad der skete, lytter og prøver at sætte lidt ord på. Nogle gange vil han godt kunne, men andre gange er han sandsynligvis ikke klar over, hvad der udløste hans anfald af fortvivlelse og vil derfor ikke kunne svare, hvis du stiller spørgsmål. Og her kan det være bedre blot at møde ham "hej skat, er du okay?", eller bare "Hej skat, dejligt du kommer" og så give ham et knus og et kys og vise at det er okay, at du ikke bærer nag og anerkende at han nogle gange bare har brug for lige at koble fra alene og når han så kommer og viser sig klar, så er du der til at tage imod ham og komme videre.
Og det er rigtig fint at du om aftenen udnytter, når han har lyst til at tale om situationen der. Så er det lidt på afstand og han vil bedre kunne - og naturligvis også acceptere, at han nogle aftener helt har glemt det og er kommet videre, hvilket du naturligvis så også skal:)
Og når det er sagt, så kan du naturligvis godt overveje om han generelt har det svært med berøring. Du skriver at han siden han begyndte at tale har sat ord på, at han ikke bryder sig særlig meget om berøring - gælder det også tøj der strammer, eller kradser eller irriterer? Hvordan har han det med at blive beskidt? Vil han lege med mudder, sand og vand? Hvordan med modellervoks eller bolledej i hænderne? Og hvad når han spiser?
Hvordan er hans lege generelt? Er han gladest for voldsomme lege, hvor han bruger sig selv ...
... meget motorisk? Hvordan er han til at kærtegne andre, bliver det tit for hårdt eller kan han godt finde ud af at gøre det blidt?
Jeg stiller disse spørgsmål, fordi nogle børn har problemer med deres sanseintegration og det er vigtigt at vurdere, om det kunne være tilfældet for jeres dreng. Dette kan vise sig på forskellig måde, nogle børn bliver meget urolige, næsten hyperaktive og har meget svært ved at sidde stille. Andre børn trækker sig ind i sig selv og har svært ved at rumme større forsamlinger og meget uro.
Børn med sansemotoriske problemer, vil ofte have rigtig svært ved at kontrollere deres krops bevægelser og de har meget svært ved at fornemme deres krop - derfor vil man ofte se, at deres arme og hænder hele tiden er i bevægelse, de har svært ved at sidde stille, hopper rundt på stolen osv. De vil ofte også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker eller hvordan man kærtegner. Dette bliver naturligt mere og mere tydeligt, jo ældre barnet bliver - men kan godt vurderes med den alder jeres dreng har nu.
Der findes privatpraktiserende ergoterapeuter som tilbyder sansemotorisk træning. Der er også fysioterapeuter som tilbyder dette - og i nogle kommuner har man en børnefysioterapeut ansat, som man kan kontakte (det er gratis, hvor det jo koster penge at søge privat hjælp). Behandlingen kan blandt andet bestå i at lave specielle børsteøvelser, hvor man med en speciel børste, netop børster barnets krop på en bestemt måde. Det kan også være et forhindringsbane, som barnet skal gennemføre og hvor barnet får forskellige udfordringer undervejs. Sansemotorisk træning minder om leg. Barnet skal hoppe, trille, gå balance, slå koldbøtter, gribe og kaste en bold, gynge i hængekøje osv. Og en del af behandlingen kan også være at barnet f.eks. skal "børstes" på kroppen, have massage, rulles ind i et tæppe eller lignende. Det hele naturligvis tilrettelagt efter barnets alder og de udfordringer barnet har:)
Om jeres dreng har disse udfordringer er naturligvis svært at sige og svært at vurdere gennem en brevkasse, men I kan overveje det og også tale med pædagogerne i institutionen - hvad oplever og tænker de? Og så kan I i første omgang undersøge, hvilke muligheder I har for at få noget sådan tjekket via kommunen:)
Håber du kan bruge det lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet