Svar: Sove længere om natten
Kære Felix´Mor
Tak for dit brev og godt nytår - og dejligt at høre, at det går bedre hos jer:)
Som udgangspunkt skal børn ikke vækkes - de sover, når de har brug for at sove og vågner, når de ikke har behov for at sove mere...
Når det er sagt, så er det dog vigtigt at vi hjælper vores børn til en nogenlunde fast rytme. Det betyder at vi skal forsøge at stå op til samme tid hver morgen, uanset om de er hverdag eller weekend, vi skal forsøge at skabe faste tidspunkter i løbet af dagen, hvor barnet spiser, sover, er aktiv og leger, og vi skal forsøge at putte barnet til samme tid hver aften. Jo mere fast puttetidspunkt og stå op tidspunkt vi kan have, jo mere stabil nattesøvnen er, jo mere vil søvnen om dagen normalt også passe sig ind. Det er derfor sjældent en løsning at vække barnet om dagen, men derimod en god idé at arbejde på så god og lang en nattesøvn, at barnet ikke behøver sove så meget om dagen, men vågner af sig selv, parat til at lege...
Det betyder at lige nu, hvor jeres dreng vågner tidligt om morgenen, så skal I forsøge at få ham til at sove lidt længere - det gøres f.eks. ved at give ham en godnatgrød om aftenen, som en fast del af hans putteritual. Den kan mætte ham, så han ikke vågner fordi han er sulten. Det gøres på samme måde ved ikke at tilbyde ham morgengrød allerede kl 6, fordi han så vågner her, fordi hans indre ur fortæller ham at det er spisetid og han vågner, fordi han er sulten. Med mindre I gerne vil have at han starter dagen kl 6 ...
De fleste børn vil normalt kunne nøjes med en længere middagslur, når de er mellem 12-18 måneder gamle og jeres dreng lyder til at have brug for sine to lure stadigvæk. Det er helt normalt for alderen og helt okay. Ofte vil der være en overgangsperiode, hvor han afkorter sin formiddagslur mere og mere og hvor han ofte bliver sværere at få til at sove om formiddagen, protesterer tydeligt over at blive puttet, ligesom han nogle dage vil have brug for sin lur og andre dage begynder at springe den over.
Behovet for formiddagslur afhænger naturligt også af, hvor sent han står op om morgenen - jo tidligere han står op, jo mere vil han have brug for en ekstra lur om formiddagen.
Tidspunktet for middagslur vil på samme måde afhænge af, hvorvidt han sover formiddagslur eller ej. Hvis han sover formiddagslur, vil han naturligt ofte blive puttet lidt senere, end hvis han kun sover en lur.
En god tommelfingerregel kan være, at hvis han falder i søvn i bilen eller barnevognen på vej hjem fra dagpleje, så bør han få sin formiddagslur. Det er bedre at han får sit behov for søvn dækket ekstra om formiddagen og ikke om eftermiddagen. Hvis han sover eftermiddag, så kan det være forklaringen på, at han måske vågner ...
... tidligt om morgenen og at rytmen derfor skrider.
Det er nemlig sådan at søvn der ligger efter kl 16, vil "æde" af nattesøvnen, så jeres dreng enten vil blive meget svær at få i seng om aftenen, vil få en vågenperiode midt nat, eller vil vågne meget tidligt om morgenen. Hvis I har problemer med at han vågner meget tidligt, så kan det derfor være en idé at se på om han sover på vej hjem fra dagpleje og måske arbejde på to bedre lure først på dagen...
En dagsplan kunne nu se således ud:
Morgen 7: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Afleveres i dagpleje
Formiddag 8.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur - sover 45 minutter
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle, pastaskruer osv. Må også gerne få varm middagsmad. Vand af kop.
Tilbydes banan og en kop lun mælk og puttes til middagslur kl 12.30 og sover her 2-3 timer. Han er nødt til at sove, det han viser behov for, ellers kan han ikke holde sig vågen til han puttes om aftenen.
Eftermiddag 15.30-16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, evt. en portion tykmælk med revne æbler eller lignende, vand af kop.
Aften 17.30-18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Det samme som I spiser. Almindelige børnevenlige retter, mad med smag. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Tilbydes godnatgrød og mælk efter badet kl. ca 19, får børstet tænder
Tilbydes vand af kop og puttes til natten ca. kl 19.30
Som I kan se, så har jeg forsøgt at flytte puttetidspunktet med 1/2 time, men det kan godt være at det ikke kan lade sig gøre - for at de kan ske, så er det vigtigt at I flytter tidspunkterne i løbet af dagen lidt. Det vil sige at hvis han plejer at blive puttet til formiddagslur kl 8.30, så skal han nu først puttes kl 9 og hvis han plejer at blive puttet til middagslur kl 12, så puttes han nu først kl 12.30 eller evt. kl 13. Det er altså vigtigt at det foregår i et samarbejde med dagplejen, og det er vigtigt at man flytter ham med små skridt. Normalt med 15 minutter af gangen. Det hjælper ikke, hvis I holder ham vågen og putter ham 1 time senere - det vil han slet ikke kunne klare og slet ikke, hvis det sker flere dage i træk, så bliver han alt for træt og I opnår ikke de ændringer, som I ønsker. Når man skal ændre på en søvnrytme, så er man nødt til at ændre på hele dagens rytme.
Hans søvnbehov er ca 13.5 time i døgnet - det kan f.eks. være fordelt sådan, at han sover 10 timer om natten og 3.5 time i løbet af dagen... Det kunne godt lyde som om, at det er nogenlunde sådan hans rytme er:)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.