Brev:
Baby vågner en gang i timen

Hej Helen
Jeg har en skøn lille søn på 5 måneder - men vi har et problem med søvn!
Du får lige lidt baggrundshistorie først.
Lille T har haft problemer med maven siden han var ca. 1 måned og et par måneder frem. Det har gjort, at han fra helt lille græd meget og derfor tit hang på armen af mor, som var den eneste der kunne trøste.
Dette stod på indtil han var ca. 3,5 måned, hvor han kom i behandling med Movicol og vi på den måde fik styr på maven...
Han har ikke ondt i maven længere og er i løbet af dagen en utrolig glad og aktiv dreng. Han har krudt i bagdelen og følger med i alt hvad der sker. Sundhedsplejersken siger, at han er foran på mange områder og at det er super fint...
Så kommer vi til problemet... I løbet af dagen sover han alle sine lure ude i barnevognen (som regel 3) I starten var jeg nødt til at gå en tur med ham inden han faldt i søvn, men nu kan vi bare lægge ham og så sover han - ellers skal han maks. vugges et par gange.
Søvnen om natten er dog noget helt andet! :( Som regel falder han i søvn med en flaske omkring kl 19.00 - ellers skal han vugges i søvn i armene. Derefter er den lille fyr begyndt at vågne ca. 1 gang i timen. Han vågner ved, at han kaster hovedet fra side til side, hans ben spjætter helt vildt og hans hænder kører rundt i ansigtet på ham. Han ligger lidt og spræller og kort efter vågner han og bliver ked af det - det er som om han ikke kan finde ro.
Når jeg prøver at give ham dynen på igen, ...
... nusser ham og synger lidt, så virker det overhovedet ikke - men tager jeg ham op, pakker ham ind i dynen og sidder og vugger lidt, så sover han igen inden for 5 minutter.... Sådan kan det så køre hele natten indtil vi står op omkring kl. 6.00.
Jeg har købt en kugledyne i håb om, at den med sin vægt kunne give ham lidt ro, men umiddelbart har denne ingen effekt.
Vores søvn har været sådan i snart 2 måneder. Inden da kunne han blive lagt i seng og sove til omkring kl. 2-3 om natten, hvor han fik en flaske og så sov til om morgenen - men fra den ene dag til den anden begyndte han at vågne hele tiden :(
Jeg har besluttet, at jeg vil starte op med, at han kommer tilbage på sit værelse og sove (lige nu sover ham og jeg i stuen, hvor han ligger i kassen til barnevognen - der sover han jo godt om dagen, så det var et forsøg værd) og jeg vil forsøge at gøre det sådan, at han ikke falder i søvn i mine arme, men at jeg når at lægge ham tilbage i sengen, så han falder i søvn der.... Jeg er dog i tvivl om det er det rigtige at tage fat på eller om der er nogle andre ting der skal på plads først, som kan være skyld i den dårlige søvn?
Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte, men er meget opsat på at tingene skal ændres :)
Kan du komme med nogle gode råd til hvordan jeg skal gribe situationen an, så der er de bedste muligheder for succes??
Camilla
Ps: Hans ører er blevet kontrolleret - ok. Vi har været til kiropraktor og zoneterapi - uden effekt.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!