Annonce

Annonce

Svar: Baby vågner en gang i timen


4. januar 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Camilla

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er rigtig godt, at du har fået din dreng tjekket af læge og andre behandlere, så du på den måde har udelukket, at han vågner fordi han f.eks. har ondt eller på anden måde er generet:)

Det er også rigtig godt at I nu har fået styr på maven og at du fornemmer, at han begynder at have mere overskud, er langt mere aktiv og på mange måder er rigtig godt med og trives godt - dejligt! :)

Det lyder lidt for mig som om at I måske skal gå igang med lidt skemad. Din dreng har umiddelbart alderen til det og han lyder også som om at han kan være klar. Han lyder motorisk stærk og således til at kunne holde hovedet, åbne munden, følge maden med øjnene osv. ligesom hans mave er klar til at kunne fordøje anden mad - og nogle gange så vågner børn om natten, fordi de har brug for mere mad.

Da du giver flaske, så ved du præcist hvor meget han indtager og du kan derfor også prøve at øge hans indtag af mælk, for at se om det har en effekt. Han kan få lidt mere i hver flaske eller han kan få en flaske ekstra i døgnet. Hvis det ikke virker eller kun virker i en kort periode, så vil det ofte være tid til lidt skemad.

Du bør starte med skemad om dagen og ikke om aftenen. Det er godt at starte om dagen, fordi det giver ham mulighed for at fordøje maden bedre. Hvis han tilbydes skemad om aftenen, så kan det give ekstra uro i maven og dermed ekstra urolig søvn og det har I jo ikke behov for :)

Du bør starte med smagsprøver af lidt grød eller lidt mos. Det er små mængder til at begynde med, så hans mave kan følge med og det ikke bliver for meget for ham - han skal helst ikke få maveproblemer, når det nu går så godt med maven. Han skal have samme mængde mælk som han plejer, så skemaden kommer ud over hans vanlige indtag.

Det er rigtig fint at han nu får 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og det vil være rigtig godt, at han fast får en flaske at sove på. Mælk bør indgå som en fast del af hans putteritual. Det vil hjælpe ham til at koble fra og overgive sig lettere til søvnen og det vil samtidig være med til at sikre, at han sover længere, når han sover.

Du må gerne stille og roligt begynde at arbejde på en rytme, hvor han derfor få skemad, når han vågner af en lur, sammen med skemaden får han vand af kop. Og inden han så skal sove, så tilbydes han en flaske. Du kan ...


Annonce

... give ham flasken i din favn og derefter flytte ham i seng, barnevogn eller hvor han nu skal sove - eller du kan give ham flasken direkte, hvor du ønsker han skal falde i søvn. Han må f.eks. gerne få flasken i sin seng, så han ikke oplever det skift der er fra favn og ned i sengen, hvis det skift er svært for ham. Det der er vigtigt er at du eleverer hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen.

Hvis du giver ham flaske i din favn og derefter flytter ham ned, hvor han skal sove, så er det, som du selv er inde på, vigtigt at han lige når at registrere, hvor han ligger. Hvis han falder i søvn i din favn, så vil han naturligt søge din favn igen og igen og det er derfor vigtigt at han lige når at følge med i, hvor han lægges til at sove. Prøv derfor at lægge ham fra dig, før han sover helt. Han skal ikke være vågen, men puttes lige der, hvor han kan registrere at han puttes, men stadig er træt nok til at falde i søvn. Stå ved ham, læg dine hænder på ham, hjælp ham til fysisk ro og nærhed og lul ham i søvn, der hvor du ønsker han skal sove.

Jeg vil lige sende dig en dagsplan, som den kan se ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes smagsprøver af lidt grød, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet kan dog variere efter, hvor lang en formiddagslur han tager.

Eftermiddag 16-16.30: Flaske


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sover dagens 3 lur, som ofte er en kort powernap

Aften 18: Her tilbydes på sigt lidt grøntsagsmos, vand af kop - men først når skemaden til frokost fungerer.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske

Midt nat 03: Evt flaske

Nogle børn trives også med at få flaske f.eks. kl 20, 01 og 06 og det er også helt okay, her skal I følge jeres drengs behov.

Når han vågner om natten, så prøv i første omgang om du kan få ham til at sove videre der hvor han er faldet i søvn - altså i hans seng. Hjælp ham med at skifte stilling, putte ham i dynen, vugge ham hvor han ligger. Prøv så vidt muligt at undgå sut i munden, hver gang han vågner, så han ikke begynder at vågne, fordi han taber sin sut og har brug for din hjælp til at få den i munden igen ...

Jeg håber ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce