Svar: 4-årig dreng - voldsomt temperament

---

Kære Viktors mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af Viktor, dine tanker om og hvordan du tackler ham og de situationer du oplever i hverdagen. Det lyder som om at du på rigtig mange måder gør det rigtig godt og som om at Viktor også er meget glad i hverdagen, trives og har det godt!

Du fortæller at Viktor er ret god til at bruge ord. Hans ordforråd er stort, han er en dreng, der generelt tænker rigtig meget og stiller mange spørgsmål - faktisk lyder det lidt som om at han måske er det man kalder for særligt sensitiv og jeg vil derfor anbefale dig at læse bogen "særligt sensitive børn" af Elaine Aron. Det kan måske hjælpe dig i forhold til din fornemmelse af at han "skal støttes".

Jeg synes du skal udnytte hans store videbegærlighed og lyst til medbestemmelse og han evne til at tale om tingene. Han er jo godt klar over, at han nogle gange reagerer uhensigtsmæssigt og kan faktisk godt have nogle forslag til, hvordan I bedst muligt kommer igennem disse situationer. For han er jo selv ked af det bagefter og han mærker også at du bliver ked af det - og faktisk tror jeg gerne han vil have hjælp til at det ikke sker, men i selve situationen er det for svært for ham.

Der er ikke nogen fast måde at reagere på og nogle gange, hvis han f.eks. sparker eller slår sin "bror", så kan det være nødvendigt at give ham en time-out, for på den måde at markere "man må aldrig gøre noget, der gør ondt på en anden". Du skal her blive lige uden for døren og han skal ikke være på værelset i mere end 4 minutter, så går du ind til ham og vurdere, om han så er klar til at tale om, hvad der skete.

Jeg er ikke stor tilhænger af time-out men nogle gange kan det være nødvendigt. Og der er naturligvis grænser for, hvad opførsel man skal finde sig i - f.eks. at blive slået, sparket til eller spyttet på - her er man nødt til at markere at en grænse er overskredet og at man ikke vil være sammen med ham, når han opfører sig på denne måde.

En anden metode, kan være at du flytter dig selv. F.eks. i den situation, hvor han om morgenen sparker til dig, bedst som I ligger og putter. Her kan du uden at sige noget, rejse dig og dermed stå op - det hyggelige og rare slutter, det er konsekvensen af hans opførsel og han lærer at når han gør sådan, så er det ikke længere hyggeligt og faktisk uden at du skælder ud, eller siger noget verbalt. Det er med dit kropssprog, det at du rejser dig og afslutter situationen, som lærer ham, at det var forkert. Hvis han spørger hvorfor du går - så kan du sige at det er fordi han sparker.

Du kan også vælge at gå i situationer som eksemplet, hvor han slår dig og du forklarer, at det gør ondt og at han skal stoppe, hvor efter han så gør det igen. Rejse dig, gå fra ham og lave noget andet - f.eks. sige "jeg kan mærke at du har brug for at være alene, jeg går ud i køkkenet" og evt. fortsætte "du kan kalde på mig, eller komme ud, når du er parat til det". Det er ikke spændende at opføre sig dårligt og blive ved, hvis der ikke er nogen til at se på det .... ...

---

---

...

At holde om ham kan, som du så fint beskriver det, nogle gange blive til en slåskamp om hvem der er stærkest - og lige nu er det dig, men på et tidspunkt vil du naturligt ikke kunne holde ham mere og derfor er det vigtigt at I nu finder andre måder at tackle det hele på. Og her er det at han skal med på råd.

Jeg synes du skal tale med ham og lave nogle aftaler om, hvordan det er rart at være i jeres familie og hvad I hver især sætter pris på, hvad der gør jer glade og hvad der gør jer kede af det eller vrede - og tale om, hvordan I kan gøre, for at disse situationer ikke opstår, som hvad I skal gøre, hvis de opstår. Måske har han selv nogle løsningsforslag - det kan nogle gange være et bestemt ord, som du skal sige, så han bliver opmærksom på, at han nu er ved at gøre noget uhensigtsmæssigt. Det kan også være at han f.eks. siger "du er altid så sur" eller lignende og så skal du naturligvis lytte til dette og anerkende det og ikke sige "det er jeg da ikke", men i stedet tale med ham om, hvad der så kan gøre dig glad og hvordan I kan hjælpe hinanden - ligesom I så skal tale om, hvordan han bliver glad igen.

I skal have nogle regler - regler er gode, for de giver retfærdighed og for børn i din drengs alder er det rigtig vigtigt at ting er retfærdige. "Det er ikke fair!" er en sætning, som mange børn lærer når de går i børnehave og det skal være fair. Regler er derfor gode og han skal være med til at lave de regler, som gælder hjemme hos jer - ligesom I kan tale om, hvad der så sker, hvis reglerne brydes - hvordan kommer man videre...

---

---

Du skriver, at du er god til at sætte grænser, og det er rigtig godt - du skal dog være opmærksom på, at sætte personlige grænser og det gør du ved f.eks. at sige "jeg vil ikke have..." eller "jeg forventer at..." i stedet for at sige "du må ikke..." eller "vil du ikke være sød at stoppe med...". Når du formulere dit personligt med et "jeg", så markerer du tydeligt, hvor din grænse går og det er vigtigt for hans selvværd, for hvis du bruger "du", så er det ham, det er galt med og ham der er forkert - og det er netop ikke ham, der er forkert, det er det han gør, som er forkert.

Du har selvfølgelig ret i at du godt nogle gange kan sige "du må ikke slå, sparke og bide!" - for det må han jo ikke. Men det kan altså være bedre at sige "jeg vil ikke have at du slår, sparker og bider!"

Han må gerne begynde at få små opgaver derhjemme. Det kan være at være med til at dække bord, lave mad, gøre rent osv. Det er vigtigt, at du her siger konkret tak for det han gør - ikke kun siger "tak fordi du hjælper mig", men siger "tak fordi du hjalp med borddækningen". Det er vigtigt at du er helt konkret, fordi det hjælper ham med at se og forstå, hvad det er præcist, som gør dig glad og hvad du gerne vil have mere af ... Og det er rigtig vigtigt at have fokus på alt det han gør, som er godt og ikke kun fokus på, når han er vred, ikke kan styre sig, forløber sig.

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---