Svar: Hvornår SKAL de kunne gå ?
Kære Mor til 3
Ja hvad er normalt? Det er jo altid et vidt begreb. Jeg vil sige at de fleste børn går, når de er mellem 12 og 15 måneder, men der er naturligvis også børn, der går når de er 10 mdr. og børn som først går selv, når de er 18 mdr.
Det er en vurderingssag, hvorvidt man anbefaler aktiv 'behandling' for at barnet går. Det handler meget om, hvordan barnet i øvrigt er motorisk. Børn som nærmest bare sidder, ikke vil støtte på deres fødder og slet ikke viser interesse for at komme op at stå, dem vil jeg henvise videre til en fysioterapeut.
En pige som din, der rejser sig, kravler og går med støtte er jeg slet ikke bekymret for. Hun er helt fin. Det hun mangler er at turde og det kommer lige pludselig. Det at lære at gå har forskellige faser:
1. Fase er hvor barnet trækker sig op at stå ved f.eks. møbler eller tremmerne i sengen. Barnet bruger hænderne for at bære sin vægt.
2. Fase er hvor barnet har lidt mere vægt på sine fødder ...
... og langsom flytter sine hænder, ved at flytte hænderne over kryds. en gang imellem slipper barnet, således at en hånd og en fod støtter, hvor den anden hånd og fod er i bevægelse.
3. Fase er hvor barnet øver sig i at bevæge sig imellem ting, altså gå fra stol, til bord, til vindueskam til væg mv. men hele tiden på den måde at barnet ikke slippe et møbel, før det har fat i den næste.
4. Fase er hvor barnet tør slippe et møbel, stå frit og så få fat i næste møbel.
5. Fase er der hvor barnet stadig har behov for støtte, men mangler din hånd, så tør barnet slippe og bevæge sig de to skridt frem, hvor der er noget at få fat i
6. Fase er der, hvor barnet begynder at gå helt selvstændigt. Ofte går barnet ikke særlig langt, men sætter sig så på gulvet og kravler i stedet for, rejser sig frit fra gulvet og går igen et par skridt.
Det er altså en proces, som din datter skal igennem og hun er helt sikkert godt på vej:o)
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

