Annonce

Annonce

Svar: De søvnfaser


8. januar 2014

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære meget trætte mor

Tak for dit brev - og ro på! Jeg er overbevist om at din datter nok skal lære at sove på et tidspunkt, men jeg kan ikke love dig, hvornår det bliver:)

Især i 4-8 måneders alderen oplever man ofte at børn har svært ved at skifte fra et søvnstadie til et andet. Det er netop i denne alder at deres søvn begynder at indeholde flere stadier og i forbindelse med at dette sker - samtidig med at de også udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt - ja så vil de ofte have tendens til at vågne op. Når de først bliver et år, så er det som du også selv har erfaret ofte sådan, at børn har lettere ved at komme videre i søvnen, når de har deres små opvågninger om natten. I den alder kan de selv skifte stilling, trille rundt og puttes sig på en anden måde og dermed finde ro om natten - men med den alder din datter har lige nu, så har hun rigtig meget brug for din hjælp til stillingskift, når hun vågner.

Det er rigtig fint, at du er opmærksom på, hvor meget aktivitet du gør om natten og at du så vidt muligt ikke skal gøre for meget. Det vil være rigtig godt at se tiden lidt an, når hun ligger og gir sig, klynker osv. for at se om hun selv er i stand til at komme videre i søvnen og hvis hun ikke er det, så må du lægge en beroligende hånd på hende, så hun mærker dig og derved kan sove videre. Pas endelig på ikke at give hende sut i munden hver gang hun vågner om natten, for så ...


Annonce

... kan hun få det der kaldes for vanebetinget afbrudt søvn og så har du sikret dig fast arbejde om natten de næste mange måneder frem...

Hun er måske så småt i separationsfasen og det kan gøre at det lige nu er ekstra svært for hende at sove - hun drømmer rigtig meget, for alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes i søvne, og hun har en fysisk rastløshed i kroppen, som gør at det er svært for hende at ligge stille - det er alderen og det er en periode og det lyder fint det du allerede gør:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Måske ville det dog være en hjælp, hvis du kunne koble hendes seng til din seng. Fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengen sammen med sin seng. Naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og evt. komme en rullemadras eller lignende mellem jeres senge, så der ikke er nogen "revner" at falde ned i... Hvis du kan koble hendes seng til din seng, så kan du både lære hende at falde i søvn i egen seng og holde fast i at det er der hun sover, men du kan samtidig være lige ved siden af hende og netop lægge en hånd over på hende, berolige hende og lade hende mærke at du er der - uden at du behøver gøre andet, uden at du behøver stige ud af din seng og så du selv får lidt søvn om natten. Og på sigt, kan hun naturligvis kravle ud og putte sig ind til dig, hvis det er det hun har behov for og I så alle kan sove lidt bedre.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce