Brev:
Overgang fra 1 til 2 børn, time-out, og putning

Hej Helen,
Nu skriver jeg fordi vi er havnet i en svær tid (lidt efterfødselsbøvl hos de voksne efter en hård graviditet og sådan) og har brug for nogle gode råd.
Nu har vi fået vores 2. datter, hun er blevet 1 måned og trives fint. Vores store pige er 2 år og 5 mdr, og fuld af krudt. Hun er rigtig god til at tale, vi har faktisk oplevet at hun spontant bringer ting på banen og forholder sig reflekterende til dem (f eks fortalte hun for nylig at hun havde oplevet en medrejsende på vores sommerferie var rigtig voldsom, og hun havde været bange for ham - som hun ikke var i stand til at kommunikere for fem mdr siden!) Det at hun er så god til at udtrykke sig har gjort at vi kun sjældent har haft frustrationsanfald herhjemme, og det mest når hun er træt.
Men nu er hun begyndt at blive rigtig fræk, slår, sparker, piller i ting hun ikke må (ovnen f eks). Når vi siger nej, griner hun og fortsætter, hvis vi flytter hende fysisk væk, som altid har virket før, kommer hun bare tilbage og virkelig går til det. Irettesættelse er åbenbart hylende morsomt. Vi kan mærke at vi ikke kan slå igennem, hun virker ikke frustreret eller ked af det, bare vildt fræk, men da hun slog mig mens jeg ammede den lille, spurgte jeg om hun var ked af, jeg ammede lillesøster. "Ja, det er jeg," sagde hun, og så ville hun bare sidde hos mig, men det skete kun en gang. Andre gange griner hun lidt hysterisk og siger "jeg er fræk!" (Det er ikke noget vi plejer at sige til hende.)
Vores sundhedsplejerske anbefalede at bruge time-outs med hende når hun slår eller sparker, da hun har brug for grænser. Hun sagde at vi skulle sætte hende på hendes seng i 1-2 minutter. Jeg må indrømme at jeg ikke rigtig er sikker på det, er hun ikke stadig lidt lille? Desuden har vi problemer med, at ...
... hun er ret svær at putte, og jeg synes det er synd hvis hendes eget værelse, som hun er så stolt af, bliver genstand for straf. Ikke desto mindre har vi prøvet det et par gange, med ikke overbevisende effekt. Hun græder meget dramatisk, næsten kunstigt, og når hun kommer ud, gør hun straks det samme igen og nærmest løber tilbage på værelset for at græde igen. Som om vi leger.
Jeg ved at en del af det hører alderen til, men det går heller ikke at hun gør ondt på andre eller ting som er farlige. Jeg føler at jeg ikke rigtig tolker hendes signaler korrekt - og hvordan kan vi sætte grænser på en måde som passer til hendes alder? Skal vi holde fast i time-outs?
Så har jeg lige et tillægsspørgsmål angående at putte. Oveni alt det andet er den store i gang med at droppe sin lur og det er virkelig pest eller kolera. Hvis hun springer over er hun overgearet og pirrelig om aften, men falder i søvn på 10-20 minutter. Vi har en ritual og hun kommer i seng mellem 19.30-19.45, dog tidligere hvis hun er meget træt. Hvis hun sover til middag, og det er lige meget om det er 1 eller 3 timer, tager det nemt en eller halvanden time at putte hende, hvor hun karter rundt og ikke kan falde til ro - her kan hun faktisk bruge en del tid på at snakke og fortælle, hvor hun tydeligvis bearbejder ting. Men om dagen kan hun ikke sidde stille længe nok til at have sådan en samtale.
Problemet er, at man skal være hos hende hele tiden, hun bliver meget ulykkelig hvis vi går ud, og hvis vi laver noget derinde er det utrolig interessant. Hidtil har det bare været som det er, men nu kan vi se at det er uhensigtsmæssigt, da min mand er ude en gang imellem om aftenen, og jeg kan ikke se hvordan jeg skal klare en halvanden times putning når jeg også har lillesøster på mig. Hjælp!
Hilsen os
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.