Svar: Aften/natteroderi
Kære trætte mor - og far :)
Tak for jeres brev og hvor dejligt at høre, at I har alle mine bøger! Tak:)
Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer.
Umiddelbart ser jeres dagsplan rigtig fin og alderssvarende ud og det lyder, som du selv skriver, ikke som om at hun vågner, fordi hun mangler mad. Jeg kan dog ikke se, hvor store mængder skemad jeres datter spiser, men I skal naturligvis være opmærksomme på at hun skal indtage skemad i en mængde, som levner plads til nok mælk i dagtimerne. Hvis hun ikke drikker mælk nok ved brystet i løbet af dagen, så vil hun naturligt søge det ekstra om natten for at få sit behov dækket. Det er derfor bedre at hun f.eks. spiser 1 dl. grød eller mos og suppleres med mad i hånden, små hapsere osv. og drikker vand af kop og også dier ved brystet end at hun spiser 1.5 dl. eller mere og afviser brystet eller ikke drikker nok ved brystet efterfølgende.
Derudover så tænker jeg, at der måske går for lang tid mellem amning og putning. Når jeg læser dit brev, så forstår jeg det sådan, at du ofte ammer og herefter kan der gå en time før jeres datter sover - den time bruger I på at holde i hånd, lulle hende med en hånd på brystkassen osv. Og til sidst overgiver hun sig så til søvnen. Hvis I prøver at gå, bliver hun tydeligt ked af det....
Det er vigtigt at hun ikke ammes i søvn, men det er samtidig vigtigt at hun ikke lægges vågen til at sove - jeg tænker derfor at du skal prøve at amme hende og så putte hende over i tremmesengen lige der, hvor hun næsten sover, men ikke sover helt. Altså lige der, hvor hun triller om på siden og falder i søvn, som du faktisk beskriver, at hun nogle gange gør - det er det rette tidspunkt. Og det betyder også at I måske skal prøve at putte hende en lille smule senere end I gør lige nu.
Det kunne godt tænkes, at hun måske ville være mere klar til at sove omkring kl 19.30. Hendes samledes søvnbehov ligger på ca 14.5 time i døgnet og hvis hun sover fra f.eks. 19.30-7, så får hun der ...
... 11.5 times søvn og om dagen kan hun så sove 3 timer f.eks. fordelt på 1.5 time formiddag og 1.5 time til middag. Det er begrænset, hvor meget længere hendes nattesøvn kan være med den alder hun har.
Rigtig mange børn vil i 7 måneders alderen også have en periode, hvor de pludselig er vågne om natten. De er ikke kede af det, men ligger ofte og pludrer måske en times tid, hvorefter de så sover videre. Det er en del af deres udvikling og det kan ofte virke som om at de ligger og øver sig i at snakke om natten, hvor der jo er stille og de netop kan høre sig selv og de lyde de laver. Det er naturligvis forstyrrende for jer forældre, men det er en udviklingsperiode som barnet går igennem og det stopper igen - hvis det er nogen trøst :)
Det kan her naturligvis godt overvejes om det ville hjælpe jer at flytte hende på eget værelse, det afhænger af, hvor let/tungt du sover og hvordan du reagerer på hende. Det er helt naturligt at jeres datter er urolig om natten, at hun kan ligge uroligt, pludre, sige lyde, småklynke osv. og det er ikke alle lyde, som du skal reagerer på, fordi det netop foregår i drømme. Nogle gange vil man naturligt, når man sover sammen, reagere med det samme, hvor barnet måske har brug for lidt tid til selv at skifte stilling og finde ud af at komme videre i søvnen - og her kan det godt være en hjælp at sove hver for sig, fordi du så ikke reagerer eller vågner over alle lyde hun laver.
Det kan også have den fordel at du og far måske kan bytte i weekenden, hvor far så kan tage nattetjansen og sove på lillesøsters værelse og hjælpe hende, hvis hun har brug for det - men hvor du så kan sove igennem uden at blive forstyrret - det vil give dig ekstra overskud til at klare dagen og de kommende nætter indtil det kører og I er kommet igennem denne urolige periode:)
Hun lyder ikke til at være syg, men lyder til at trives på alle måder og udvikle sig i sund og god retning :)
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

