Svar: Sult
Hej med dig
Tak for dit brev :) Jeg skal prøve at uddybe og skrive lidt omkring sult.
Din dreng skal hjælpes til at fornemme mæthed og sult - altså hvornår det er tid til at spise og hvornår han ikke behøver mere mad, men i stedet skal være aktiv, lege og hvornår han så skal sove. Og dette hjælpes han til ved at du nu begynder at følge en fast plan for dagen.
Det vil sige, at I skal have et fast stå op tidspunkt om morgenen, fast puttetidspunkt om aftenen og faste puttetidspunkter i løbet af dagen, ligesom han nu skal have skemad flere gange dagligt. Du skal her forsøge at skabe en rytme, hvor han får skemad og vand af kop, når han vågner af en lur og tilbydes brystet inden han puttes til næste lur. Der kan således godt gå f.eks. 1 time mellem at han får skemad og han får mælk.
Hans behov for væske og hans fornemmelse af tørst skal nu også slukkes i vand og hans lyst til at sutte, smage, bruge sin mund, stimuleres af mad i hånden, som han selv kan gumle på og som styrker ham mundmotorisk. Du skal holde mængden af skemad nede, så han ikke overspiser - f.eks. give ham lidt skemad, bare ½ dl og så lidt gumlemad i hånden, som er med til at forlænge måltidet og derved også med til at sikre ham lidt mæthedsfornemmelse. Der går lidt tid fra han har spist, til han begynder at føle mæthed og det skal du hjælpe ham med.
Du skal ikke længere amme ham af to omgange, men altså nu give skemad, vand af kop, mad i hånden og så først amme ham igen inden han skal sove. På den måde sikrer du plads i maven til begge dele - både skemad og mælk - og det er vigtigt at du kommer igang nu:)
Du skal tilbyde ham brystet fast inden hver lur, så han som en fast del af sit putteritual stadig bliver ammet. Det er her et tilbud og han regulerer så selv sit behov - så nogle gange dier han i længere tid og andre gange i kortere tid og det er helt okay.
Det kan på samme måde være en god idé at du tilbyder ham brystet sen aften før du selv går i seng, hvis han ikke vågner og melder sig ...
... selv, fordi du på den måde får fyldt ham godt op med mælk, hvorefter han så kan sove et længere søvnstræk og derved begynde at sove igennem om natten. Det er her en forudsætning at han får både skemad og mælk nok hele dagen igennem, men han skulle gerne nu begynde at kunne sove 5-6 timer uden mælk om natten f.eks. fra kl 23.30-05.
Hvis du synes det er svært at finde ud af hvad hans behov er og hvornår han skal have det ene og det andet, så vil det være en rigtig god idé at du følger en af mine dagsplaner og du må her godt kikke lidt på klokken og forsøge at følge dette og ikke kun kikke på din dreng:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30, sover måske en lille times tid
Frokost 11.30: Grøntsagsmos (og der skal stille og roligt begyndes med kød eller fisk, men I må godt vente lidt), du kan købe mos på glas eller lave mosen selv, ristede rugbrødsbjælker i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13, sover her måske 2-2.5 time
Eftermiddag 16: Frugtmos, vand af kop, frisk frugt i hånden
Ammes og puttes til dagens 3 lur, som ofte er en kort lur - måske vil han nogle dage helt springe luren over - men stadig ammes han om eftermiddagen
Aften 17.30: Grøntsagsmos (også her skal der begyndes med kød eller fisk på sigt), du kan lave mos selv eller du kan købe det på glas - hvad du synes er lettest for at komme igang), vand af kop, agurk og ristede rugbrødsbjælker i hånden.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og begynder at kunne trappe ud af amningen midt nat og således sove 5-6 timer uden mælk.
Håber ovenstående giver lidt idé til, hvad der er jeres drengs ernæringsmæssige behov lige nu og hvordan I kan hjælpe ham til en rytme, hvor han naturligt har fast spisetider og stille og roligt lærer at fornemme mæthed og sult.
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

