Brev:
Spise mere i dagtimerne og skemad

Kære Helen
Jeg har i længere tid fulgt med på sidelinjen og nu er det min tur til at skrive til dig.
Jeg er mor til den dejligste dreng, født i september. Grundet startvaskeligheder hos både mig og ham blev han flaskebarn efter en uge, hvilket har været en god beslutning for i hvertfald mig. Han vejede 3400 gram ved fødslen, tabte sig til 3000, og vejer nu 6500 ved sidste vejning som lå lige før jul.
Min knægt har altid haft en god appetit, og har spist pænt. Han spiser i gennemsnit 7 flasker i døgnet med varierende antal milliliter. Dog har han før jul begyndt at springe den ene flaske over om natten så han spiser inden han bliver lagt ved 21 tiden, og igen mellem 4-5 når han melder sig og så igen når morgenen begynder. Dette har jo været en drøm for mig.
Han har døjet med forstoppelse og ondt i maven det første stykke tid af hans liv, men ikke længere. Han får ca 8 ml laktulose om dagen, og spiser en blanding mellem nan1 og syrnet allomin med rigtig god effekt,
Nu, efter jul er han dog begyndt at blive meget småtspisende. Han spiser ca mellem 80-100 ml i en flaske (hvor han før godt har kunne komme op på en 150-160 ml) og så ligger han bare og gumler i flasken. Jeg har ikke indtrykket af at han sjatspiser, og han sover rigtig fint om dagen, han virker dog mere som at kede sig ved mælken og have ...
... lidt madlede. Vi har prøvet at gå over til et andet mærke modermælkserstatning uden nogen effekt, og har også gået op på et suttehovedet med større hul, uden at det får ham til at spise mere
Jeg har regnet mig frem til at han i øjeblikket spiser omkring 800 ml mælk om dagen plus minus lidt og det tænker jeg jo ikke er nok. Men jeg har prøvet alt synes jeg selv, prøvet at skærme ham, tilbyde ham hyppigere måltider, trække tiden mellem flaskerne så han måske mærker sult, men intet gør en forskel.
De sidste 3 nætter er han begyndt at vågne hyppigere om natten for at få mad, men igen spiser han en lille portion og så gider han ikke mere.
Jeg overvejer om han er ved at være klar til nye madoplevelser, men synes også det er lidt tidligt især når man tænker at han har bøvlet med maven i starten af hans liv. Han er vældig interesseret når vi andre spiser og drikker, sidder med store øjne, smasker og prøver at række ud efter tingene. Han er også de sidste par dage blevet helt god til at få d dråber på ske.
Jeg håber du kan komme med nogle tanker om situationen....hvordan kan jeg få ham til at spise mere, især i dagtimerne? Er det en god ide at starte op på en lille smule grød for at give ham andre smagsoplevelser? Og hvis jeg starter op nu hvordan gør jeg det så skånsomt som muligt?
Hilsen fra den forvirrede mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!