Svar: Søvn nok - 4 år, 8 mdr.
Kære Lillepigens mor
Tak for dit brev :)
De fleste 4 årige har brug for 11.5 times søvn i døgnet og de fleste 5 årige har brug for 11 timer ... og jeres datter lyder til at sove lidt mindre. Hun sover ofte omkring kl 20 og vækkes så kl 06 - så hun får ca 10 timer i døgnet. Jeg kan derfor godt forstå at I nogle gange kan mærke på hende, at hun ville have glæde af at sove lidt mere og det lyder også som om at hun faktisk godt kan - hvis hun ikke vækkes, så kan hun godt sove til kl 07 og således få de 11 timer hun egentlig har behov for...
I skriver dog at hun en del dage også vågner tidligt - enten fordi hun drømmer eller fordi hun bare vågner der. Jeg tænker at det nok er fordi hun til hverdag bliver vækket kl 06 og hendes indre ur er derfor indstillet på, at skulle op på det tidspunkt uanset hvad dag på ugen det er. De dage, hvor hun rent faktisk kan sove længere, er det dog vigtigt at I lader hende sove, så hun lige får en time mere:)
I hverdagen er det svært, for hun kan naturligvis ikke sove på kommando og hvis hun ikke føler sig træt om aftenen, så er det jo rigtig svært at sove og naturligvis frustrerende at ligge i sin seng. Det vil dog være en god idé at I holder fast i at hun senest skal ligge i sengen kl 19.30 og at I gør det hyggeligt. I skal ikke kræve at hun sover, men at hun skal ligge og slappe af og hun må godt ligge og læse lidt i en bog eller lave små opgaver eller lignende - det kan være en rebus, en bog med små opgaver der skal løses - det er vigtigt at det er noget sådan, fordi det trætter, hvor det at ligge med en ipad eller lignende vil aktivere til vågenhed, fordi den ...
... lyser.
Et bad har først effekt efter godt en time, så hvis badet slutter kl 19, så er det naturligt at hun først har rigtig ro i kroppen ca kl 20. Det er derfor jeg skriver at hendes puttetidspunkt måske skal hedde "senest 19.30", for at det hele ikke trækker for længe ud - det er jo også begrænset, hvor meget tidligere I kan nå aftensmad, aftenbad osv.
Det er en god idé at komme væk fra TV, ipad osv. Det vil være meget bedre, hvis I kunne gå nogle ture, tage på legepladsen, spille bold, gynge, hoppe på trampolin, cykle, løbe på rulleskøjter, sjippe, bruge en hulahop ring osv. Jo mere I kan aktivere hende motorisk, jo bedre vil hun naturligt også sove og jo mere roligt vil hun ofte sove. Det bliver naturligt lettere i takt med at det bliver varmere, så er det lettere at være udenfor, men børn kan blive i frygteligt dårligt humør, hvis de sidder foran en skærm for meget - de skal ud, de skal bruge deres krop.
Hun skal også bruge sin hjerne, så hun må gerne få små opgaver hjemme, ting hun kan hjælpe til med, som kan udfordre hende lidt, ligesom I også kan spille brætspil, kort, terninger og lignende i stedet for at sidde foran TV, ipad og Computer.
Hun skal have god og sund mad hele dagen igennem, stadig mange små måltider og især fokus på sunde mellemmåltider. Pas på med saft, tørret frugt, riskiks, kage osv. Det er bedre med en grovbolle (hun kan selv være med til at bage dem), råkostsalat (hun kan selv være med til at rive gulerødder og æbler) eller lignende. God mad påvirker blodsukkeret og dermed humøret i en god retning :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre

