Annonce

Annonce

Brev:

Urolig søvn og amning


16. januar 2014

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Urolig søvn og amning

Kære Helen

Jeg har efterhånden skrevet en del breve til dig, men vi bliver ved med at have nogen udfordringer med vores søn på nu lige knap 8 måneder, som gør at jeg har brug for at spørge dig til råds. Har både din bog om mad og om søvn og bruger dem meget – men har alligevel brug for at vende nogen ting med dig.

Jeg har den sidste uges tid forsøgt at skære amningen væk før formiddagsluren. Nogen gange accepterer han det, men andre gange så græder og græder han, når han skal sove. Han spiser stadig ikke sin havregrød stabilt om morgenen – det svinger om han er interesseret i det og vil spise, eller ej. Så nogen dage får han næsten ingen morgenmad og gider heller ikke meget frugtmos lidt senere på morgenen. Når han så skal puttes til formiddagslur kan han virkelig brokke sig og det kan være meget svært at få ham til at falde til ro og sove.

Jeg er meget i tvivl om jeg så skal holde fast i ikke at give ham noget mælk – er han mon reelt sulten når han ikke har villet spise morgenmad en time eller to tidligere? Og skal jeg ikke holde fast i ikke at give ham det? Her til morgen græd han så meget at jeg vurderede at det var det rigtige at give ham lidt så han faldt til ro – jeg afkortede amningen, hvilket han heller ikke var tilfreds med, men faldt dog til ro lidt nemmere bagefter. Jeg tænker, at jeg jo skal holde fast i at han ikke skal have mælk formiddag – og så må lære (gør han det?) at han skal spise noget mere til morgenmaden…

Vi har også kæmpet meget med at komme af med natamningerne. Især den midt på natten kl. 03. Vi tog tre dage hvor min mand sov med ham fra kl 24 til kl. 06 og hvor han ikke fik mælk i dette tidsrum – vi havde fået at vide af vores SP at så ville han blive fravænnet mælken her. Men selv efter disse dage kæmper vi stadig med ham i tidsrummet 24 til 06. Især kl. 04 vågner han for det meste og er meget svær at få videre og søger brystet, virker det til. Hvis jeg giver ham kl. 04, så holder han resten af natten og får ikke mere mælk – får så morgenmad ved 8-tiden (som han jo så – underligt nok, synes ...


Annonce

... jeg – ofte ikke virker til at være interesseret i). Så man kan sige at han kun får mælk den ene gange efter kl. 24, men vi ville jo meget gerne at det først var kl. 5 eller 6.

Hvor meget, tænker du, skal vi kæmpe for at han holder til kl. 5 eller 6? Det er hårdt at kæmpe med ham en time fra kl 4 til 5 for så at skulle give ham mad kl. 5… Det er selvfølgelig fedest for os at han holder så mange timer som muligt, men lige nu melder han sig konsekvent kl 4 og er svær at få videre. Jeg tænker selvfølgelig over om han får nok mad i løbet af dagen til at kunne holde – men det er meget svært at vurdere, fordi det kan skifte meget, hvor meget han indtager. Han spiser for det meste godt til middag, eftermiddag og aften. Og får mælk inden middagslur, stadig mælk sen eftermiddag (og en powernap fordi han stadig kun sover de meget korte lure i løbet af dagen – en halv time ad gangen) – inden han puttes og sen aften kl. 23-24.

Vi har også prøvet med en flaske sen aften for at se om det kunne gøre han holdt bedre – men den afviser han totalt, hvilket han også altid har gjort.

Han sover generelt meget uroligt og har altid gjort det. Han lærte at kravle for en lille måned siden og det tror jeg også medvirker til ekstra meget natlig uro lige nu. Han skal hjælpes videre i hvert fald hver anden time det meste af natten – med stillingsskift osv.

Tror du det ville hjælpe at han kommer ind og sover i et andet værelse end i vores soveværelse? Vi overvejer at gøre det – men jeg har svært ved at overskue hvis vi skal løbe frem og tilbage hele natten hver anden time, hvis han vågner lige så meget. Men tænker også at det jo måske kunne gøre at han sover bedre fordi han ikke lugter mig og vi ikke forstyrrer ham. Har du mon nogen tanker om hvornår det er smart at flytte dem og kan det hjælpe på en generelt urolig søvn?

Håber du måske kan hjælpe mig lidt med at vurdere hvad der er ok at gøre i de situationer jeg har beskrevet. Igen, tusind tak for dine tidligere svar og den hjælp vi får ved at læse din brevkasse. Det er guld værd.

Kærlig hilsen
L

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce