Svar: Græder ved tandbørstning
Kære Helle
Tak for dit brev :)
Det er rigtigt synd, at din datter er så ked af tandbørstningen og jeg tænker, at det er rigtig godt, at du er opmærksom på at få gjort hende så tryg som muligt. Og derfor er du lige nu måske nødt til at acceptere at du lige nu ikke kan være helt så grundig, som du gerne vil... det kan være en god idé at "stoppe mens legen er god", så hun ikke når at blive for ked af det og hver dag oplever det som ubehageligt.
Det er en rigtig god idé at du forsøger at bryde hele situationen ved at børste tænderne et andet sted end I plejer. Det vil sige, at hvis du plejer at børste tænderne på badeværelset, så prøv i stedet imens hun ligger på puslepuden, i sofaen, på køkkenbordet, er i din favn, ved siden af dig eller hvad du nu synes.
Så er det vigtigt at du gør det så kortvarigt som muligt til at starte med og i takt med at hun bliver tryg og fortrolig med hele situationen og finder ud af at det er okay og ikke slemt, så øger du tiden du bruger og grundigheden du får det gjort med. Det betyder at du lige nu måske skal acceptere, at du ikke når hele munden igennem, selvom du godt ved, at du bør børste alle tænder grundigt. Lige nu skal det blive ...
... acceptabelt at børste lige og i takt med at det bliver mere og mere okay, så øger du antallet af tænder du børster og grundigheden du børster med.
Prøv at fokusere på forskellige områder af munden alt efter om det er morgen eller aften du børster, så du på den måde alligevel når at få børstet på lidt forskellige tænder.
Prøv med forskellige tandbørster - du kan blandt andet købe en tandbørste, som samtidig er en bidering. Du kan prøve at lade hende ligge med den selv, gumle lidt på den og på den måde vænne sig til den og blive tryg ved den.
Du kan også overveje at forsøge med en elektrisk tandbørste. Nogle børn bryder sig ikke om lyden og fornemmelsen, og bliver hun skræmt dur det naturligvis ikke, men andre børn synes det er super sjovt, når det snurrer i munden. Det er bestemt et forsøg værd :) Du bør købe en tandbørste beregnet til børn - de fås også på batteri, så er det ikke så dyrt og så kan du finde ud af, om hun kan lide det og hvis det giver succes, så kan I jo ønske jer en el-tandbørste til hendes fødselsdag:)
Og prøv så også at få børstet tænderne inden hun bliver alt for træt, så er chancen for succes større :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

