Brev:
Dagsplan og mad

Kære Helen
Jeg har tidligere skrevet til dig omkring min datter, som er lidt mere krævende end de fleste babyer. Hun er nok en high need baby hvilket kommer til udtryk ved at hun det meste af sin vågne tid er utilfreds og græder en del. Hun er svær at læse. Derfor er det sådan at herhjemme så bruger jeg meget tidspunkter til at tilrettelægge dagen efter ift. søvn og mad.
Samtidig er hun en MEGET stor pige. Hun vejer 11.5 kg og er 71 cm lang.
Hun er glad for sin mælk (MME) og har ikke selv nogen stopknap. Hun bliver stort set altid ved til der ikke er mere, og spiser altid lige meget hvor tæt det er på hinanden. Hun får lige nu tilbudt tre måltider samt et mellemmåltid. Hun har fået fast føde siden hun var 4 måneder.
Jeg vil rigtig gerne have hjælp til en dagsplan, som tager udgangspunkt i, at hun vågner mellem kl. 5.30-6 om morgenen - det er stort set umuligt at få hende til at sove videre derfra. I dine bøger skriver du som regel at de skal have en flaske ved 5-6-tiden og så sove lidt videre men det virker ikke her.
Her er lidt info til brug for planen:
- Hun bliver puttet et sted mellem kl. 19-19.30 (Har overvejet om det skal være tidligere, da hun står så tidligt op).
- Hun får flaske for det meste en gang om natten, og tidspunktet for denne varierer meget. Det kan være mellem kl. 23-04. Hun kan godt godt vågne flere gange om natten og så forsøger vi at give hende en sut og få hende til at falde til ro igen. Hun har før kunne sove hele natten fra kl. 19.30-5.30 uden mælk og jeg vækker hende ikke for at hun kan få mælk, da hun er en stor pige ...
... som godt kan undvære det og da hun samtidig er svær at få til at falde i søvn. Hun kan ikke få flasken i sengen, da hun gylper hvis ikke hun lige kommer op og sidde.
- Som tidligere beskrevet, så er hun meget utilfreds og efter 2-2,5 time plejer hun at have brug for en lur, da hun overhovedet ikke vil noget ellers.
- Hun sover som regel kun 40 min ad gangen og skal så have hjælp til at sove videre. Det plejer at lykkes at få hende til at sove videre efter en gåtur. Så formiddagsluren kan være på 1,5 time og middagsluren på ca. 2 timer.
- Nogen gange får hun en powernap om eftermiddagen - sen eftermiddag og denne er hun svær at lægge til.
- Hun får mælk inden formiddagslur og middagslur til at sove på. Hun får ca. 5-6 flasker i døgnet.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig hvis du ville lave et forslag til en dagsplan udfra disse oplysninger.
Jeg synes tit at hun får mælk og mad meget tæt på hinanden.
Jeg kunne også godt tænke mig, hvis du ville sætte ca. mængder på af grød/mos og mælk, så jeg har noget at rette mig efter, da hun ikke selv siger stop og er en meget stor pige.
Hvis du også vil komme med nogen forslag til aktiviteter mellem lurene, ville jeg bliver rigtig glad. Jeg løber rigtig tit tør for forslag, da hun "kræver" at der skal ske noget nyt hele tiden.
Hun bliver ofte sur omkring måltiderne - vil gerne have det og så alligevel ikke. Det er utrolig svært.
Håber du kan hjælp mig lidt videre i kampen med en Meget krævende baby.
Hilsen en træt og til tider frustreret mor, som synes hun gør alt, hun kan gøre for at gøre sin baby glad
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt