Svar: Skemad og mælkemængde - 5 mdr.
Kære Julie
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at Oscar stortrives med både skemad og mælk og han lyder bestemt ikke til at mangle noget - dejligt!
Det er en rigtig fin dagsplan du har lavet og du må gerne give ham 1-1.5 dl. skemad af gangen, så længe han også drikker nok af flaske. De fleste børn vil som du beskriver ofte drikke ca 1000 ml mme i døgnet og derudover drikke vand af kop sammen med skemaden. Det vil være godt at giv ham vand til alle måltider, så han lærer at drikke andet end mælk og så han også lærer at drikke af en kop eller et lille snapseglas.
I 6 månederes alderen drikker mange børn mellem 800-1000 ml mme, ofte fordelt på 5-6 flasker og deres indtag af skemad sættes op, så han ikke får større portioner, men får flere små måltider dagligt. Små hyppige måltider er en god idé, - det sikrer ham en bred variation af forskellige fødevarer og sikrer også at han stadig har plads i maven til mælk/væske, ligesom det er med til at sikre en vis energi hele dagen igennem. Det kan i forbindelse med at antallet af måltider sættes op, godt være at mængden af skemad bliver lidt mindre, men det er okay. Sammen med skemaden vil han i 6 måneders alderen også kunne få ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gnave på.
I 6 måneders alderen vil det derfor ofte være passende med en dagsplan, der ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 8.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og ...
... puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur som nu ca kl 13
Eftermiddag 15.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop og flaske som nu
Aften 18: Grøntsagmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30 som nu
Sen aften 23: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig. Hvis han som nu kan sove helt til kl 7, så kan du godt overveje at starte dagen med grød - du kan også overveje at starte dagen med flaske og så sætte morgengrøden og formiddagsmåltidet sammen til et, som du så giver lidt senere - og i stedet springe flasken inden formiddagsluren over. Det kan være godt for rytmen i 7 måneders alderen at gøre sådan i stedet ...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad" :)
Det er helt naturligt at afføringen bliver fastere, i takt med at din drenng spiser mere og mere fast føde. Afføringen bør dog ikke blive hård og knoldet, og det må ikke gøre ondt på din dreng. Du må ikke have indtryk af, at han har smerter, når han har afføring.
Med hensyn til væskebehov, så bør hans væskeindtag ligge mellem 100-150 ml pr kg han vejer - det vil hos jer sige mellem 800-1200 ml præcist som du beskriver:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

