Annonce

Annonce

Svar: Min søn på 2 år vil ikke sove


19. januar 2014

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Du har som udgangspunkt helt ret, når du skriver, at din dreng ikke burde være ked af sin seng, han er vant til at sove der og har sovet trygt og godt tidligere, så det burde han vel stadig kunne ... men han kan ikke og jeg tænker, at der er sket så meget i hans lille liv, at du lige nu skal lade være med at kæmpe med ham og lade ham sove i din seng - for det lyder til at virke.

Jeg ved fra dit tidligere brev, at din dreng blev opereret som ganske lille. Det har ikke været noget let start for jer og angsten for at miste ham, har naturligt været der. Jeg ved også, at du og hans far ikke længere bor sammen - I ses og er sammen - men I bor ikke sammen. Jeg ved at din dreng har skiftet fra vuggestue til dagpleje, det fungerer bedre for ham og det er okay, at de i dagplejen skønner, at han skal sove 2 timer til middag. Det må han gerne. Han er træt og viser behov for dagssøvnen...

Lige nu har han rigtig svært ved at overgive sig til søvnen og du har forsøgt rigtig meget og det der tydeligt virker bedst er hvis du lader ham falde i søvn i din seng. Da far ikke sover i sengen, så kan han godt være der og have plads nok - og ja, på sigt skal han naturligvis lære at sove i sin egen seng, men ud fra det du fortæller, så lyder det som om at du lige nu skal prioritere at gøre det, som virker.

Man kan godt gøre det, at man i en periode putte ham så sent, at du med sikkerhed ved at han vil falde i søvn. Dette for at få indarbejdet en rytme og rutine, hvor han ved at når han er lagt i seng, så læser du historie, synger sang og så er det sovetid - lige nu tror han at det at skulle sove er forbundet med at han kaster sutter, legetøj osv. ud af sengen og du giver ham det igen, at han skal rejse sig og du lægger ham ned osv. Og han skal lære at putning ikke foregår sådan, men at det varer ca 15 minutter og at han får læst historie osv. I takt med at ...


Annonce

... han finder ud af at falde i søvn, så rykkes puttetidspunktet gradvist frem, så han puttes tidligere og tidligere til natten og stille og roligt kan han så blive puttet f.eks. kl 20 og her falde i søvn med det ritual du har indført.

Når man arbejder med denne metode, så er det vigtigt, at han stadig kun sover 2 timer til middag, ligesom det er vigtigt, at dagen starter til samme tid hver morgen. Det betyder at han i en periode vil komme lidt i søvnunderskud, men det er okay fordi man gradvist arbejder på at gøre nattesøvn længere - men det betyder også at hans så skal vækkes efter 2 timers lur i dagplejen og det betyder at far skal køre samme rytme som dig, når han er sammen med sin far. Og ud fra det du fortæller, så lyder det svært at få indført dette. Det er noget som kan tage måske 5 uger og jeg fornemmer at det kan blive svært at samarbejde omkring det...

Derfor er mit forslag, at du lige nu lader ham falde i søvn sammen med dig, så han er tryg og rolig og igen lærer, at det at sove ikke betyder leg og underholdning, men netop at skulle sove. Og når han er tryg ved at sove, forbinder det at komme i seng med noget dejligt og rart, så kan du begynde at putte ham i egen seng på eget værelse igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så skal du mærke efter, hvad du har brug for. Jeg fornemmer, at det har været en hård periode for dig, og at du mangler forståelse for din situation - hvem har du i dit netværk som kan lytte? Hvem er der for dig? Hvis der ikke er nogen, hvordan kan du så være noget for dig selv? Det er rigtig vigtigt at du også prioritere dig selv - jo bedre du har det, jo mere overskud vil du naturligt have og din dreng spejler sig jo i dig - så det er vigtigt at mor har det godt! :)

Nogle gange skal man tillade sig selv at glemme alle teorierne og bare gøre det, som man fornemmer er nødvendigt :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Og stort kram herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce