Annonce

Annonce

Brev:

Anfald af frustration og kradsning


21. januar 2014

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Anfald af frustration og kradsning

Kære Helen.

Nu er Anna snart 2 år og selvom hun trives og er glad det meste af tiden har vi mødt en ny side af hende. Hun er begyndt at få nogle meget voldsomme og til tider langvarige anfald af frustration og vrede. Hun får dem ikke i vuggestuen, men kun herhjemme.

Det udløses fx af at der er noget hun ikke vil eller må. Fx have tøj på. Vi går ofte langt for at give hende lov til det hun vil, fx gå uden bukser og strømper indenfor, men på et tidspunkt er vi jo nødt til at sørge for hun ikke bliver kold etc, og så kan filmen knække. De fleste af anfaldende kommer dog om natten, eller tidlig morgen for tiden, hvor hun vågner og ligger og græder højlydt og siger fx nej mor, nej far, - og i forlængelse, er fuldstændig afvisende overfor verbal trøst eller fysisk berøring, faktisk virker det næsten som en rød klud på hende, hvis vi forsøger. Hvor hun så kan finde på at slå ud, sparke, kradse el lign. og ligger bare og skriger "gå væk mor!".

Jeg har virkelig svært ved at se min datter sådan, og at lade hende ligge, nogle gange kan det jo vare op til 30 minutter,- og at se hende være så ked af det, og samtidig intet kunne stille op - ikke at måtte røre hende eller kunne trøste, er nærmest tortur for mig. Efter noget tid, dvs ca 30 min, går anfaldet over, og hun falder i søvn igen.

I forbindelse med mit arbejde tager jeg til Jylland meget tidligt en gang om ugen ca, og der har min mand de sidste to gange ringet til ...


Annonce

... mig, fordi vores datter har været så ude af fatning, og slet ikke til trøste, - ulykkelig over at jeg ikke var der, min mor, min mor, har hun bare grædt og grædt, og igen langvarigt, uden at han har kunnet komme i nærheden af hende.

Vi er så ulykkelige over disse anfald og vi er bekymrede for om der er noget galt med hende psykisk, ligesom vi ikke ved hvordan vi bedst håndterer hende og hjælper hende i situationen.

Som en lille ekstra udfordring har vi også at Anna river, kradser og niver os og i mindre grad også de andre børn i vuggestuen. Det er primært i puttesituationen, hvor vi ligger sammen med hende, og hvor hun så, når vi efter læsning slukker lyset og siger at nu skal hun putte, kradser hun helt bevidst ud efter vores hals eller ansigt. Hvis jeg tager hende op for at trøste hende, niver hun mig i halsen. Det er meget voldsomt, og rigtig svært at finde ud af hvad der er den mest rigtige måde at håndtere det på. Helt intuitivt udbryder jeg ofte, nej! du må ikke kradse. Tager hende og sætter hende fra mig, eller ligger hende væk fra mig. Men det lader ikke til at have den store effekt.

Bortset fra disse ting jeg har beskrevet er vores datter velfungerende og glad, hvilket også er den besked vi har fået fra vores vuggestue, som vi har haft en samtale med for nylig.

Jeg håber meget at du vil sende os dine tanker og anbefalinger ifht hvordan vi bør håndtere anfaldene og kradsningen.

Kærlig hilsen
Annas mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce