Brev:

Anfald af frustration og kradsning

---

Kære Helen.

Nu er Anna snart 2 år og selvom hun trives og er glad det meste af tiden har vi mødt en ny side af hende. Hun er begyndt at få nogle meget voldsomme og til tider langvarige anfald af frustration og vrede. Hun får dem ikke i vuggestuen, men kun herhjemme.

Det udløses fx af at der er noget hun ikke vil eller må. Fx have tøj på. Vi går ofte langt for at give hende lov til det hun vil, fx gå uden bukser og strømper indenfor, men på et tidspunkt er vi jo nødt til at sørge for hun ikke bliver kold etc, og så kan filmen knække. De fleste af anfaldende kommer dog om natten, eller tidlig morgen for tiden, hvor hun vågner og ligger og græder højlydt og siger fx nej mor, nej far, - og i forlængelse, er fuldstændig afvisende overfor verbal trøst eller fysisk berøring, faktisk virker det næsten som en rød klud på hende, hvis vi forsøger. Hvor hun så kan finde på at slå ud, sparke, kradse el lign. og ligger bare og skriger "gå væk mor!".

Jeg har virkelig svært ved at se min datter sådan, og at lade hende ligge, nogle gange kan det jo vare op til 30 minutter,- og at se hende være så ked af det, og samtidig intet kunne stille op - ikke at måtte røre hende eller kunne trøste, er nærmest tortur for mig. Efter noget tid, dvs ca 30 min, går anfaldet over, og hun falder i søvn igen.

I forbindelse med mit arbejde tager jeg til Jylland meget tidligt en gang om ugen ca, og der har min mand de sidste to gange ringet til ...

---

---

... mig, fordi vores datter har været så ude af fatning, og slet ikke til trøste, - ulykkelig over at jeg ikke var der, min mor, min mor, har hun bare grædt og grædt, og igen langvarigt, uden at han har kunnet komme i nærheden af hende.

Vi er så ulykkelige over disse anfald og vi er bekymrede for om der er noget galt med hende psykisk, ligesom vi ikke ved hvordan vi bedst håndterer hende og hjælper hende i situationen.

Som en lille ekstra udfordring har vi også at Anna river, kradser og niver os og i mindre grad også de andre børn i vuggestuen. Det er primært i puttesituationen, hvor vi ligger sammen med hende, og hvor hun så, når vi efter læsning slukker lyset og siger at nu skal hun putte, kradser hun helt bevidst ud efter vores hals eller ansigt. Hvis jeg tager hende op for at trøste hende, niver hun mig i halsen. Det er meget voldsomt, og rigtig svært at finde ud af hvad der er den mest rigtige måde at håndtere det på. Helt intuitivt udbryder jeg ofte, nej! du må ikke kradse. Tager hende og sætter hende fra mig, eller ligger hende væk fra mig. Men det lader ikke til at have den store effekt.

Bortset fra disse ting jeg har beskrevet er vores datter velfungerende og glad, hvilket også er den besked vi har fået fra vores vuggestue, som vi har haft en samtale med for nylig.

Jeg håber meget at du vil sende os dine tanker og anbefalinger ifht hvordan vi bør håndtere anfaldene og kradsningen.

Kærlig hilsen
Annas mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---