Brev:
Vand- og badeskræk

Kære Helen.
Tak for dit nyttige svar ang. vores søns søvnmønster. Det har hjulpet, og han har, vist mest af sig selv, ændret det og sover nu længere om morgenen. Nytårsdag vågnede han kl. 9.50!!!
Han trives fint med en enkelt middagslur nu - så pt. er søvnen i hvert fald ikke noget problem.
Vi skriver imidlertid til dig med en anden udfordring. Vores søn er nemlig blevet vandskræk og bange for bad/vand. Han har i den seneste måneds tid ikke været glad for at få vand i håret - og da han er meget langhåret med kraftigt hår, er det nødvendigt at vaske med shampoo, fordi han får mad m.m. i håret.
Indtil videre har vi klaret det, trods han ikke var glad for at få vand i håret/hovedet. Shampoo'en er fin nok.
Han er dog gennem de sidste ca. 10 dage blevet virkelig bange og ked af det ift. at komme i bad. Det er ligegyldigt, om det er et stort badekar, hans eget lille badekar, en tur under bruseren, i favnen på os under bruseren - ...
... ja, bare der kommer vand ud af vandhanen til badekaret eller bruseren, så bliver han ked af det.
Han er ok med at vaske hænder og vil gerne pjaske med vandet, når han står på sikker grund på badeværelsesgulvet. Han er også nysgerrig på badekaret, når det er tomt....
Vi har som nævnt ovenfor forsøgt nogle forskellige strategier/alternativer til bad, som han kender det. Vi har ladet ham vaske hår på os, og forsøgt at vise ham, at vi godt kan lide at få vand i håret og hovedet. Men nej - da vi forleden dag måtte vaske hans yndlingsbamse i håndvasken, blev han utrolig ulykkelig over vand, sæbeskum og bamsens våde udtryk og græd inderligt.
Hvad gør vi? Tænker umiddelbart, at det nok er en periode - men det er meget svært at komme til at vaske ham, endda bare med skumklude. Og hvordan får vi ham til at nyde badet igen? Han har tidligere været rigtig glad for at lege i vandet, pjaske og hygge sig med det.
Med venlig hilsen
Forældrene :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.