Brev:
Snakker meget!
Hej Helen,
Ja, det lyder nok som et mærkeligt spørgsmål, men hvad i al verden gør man ved en dreng, der snakker KONSTANT?
S er glad for at snakke og fortælle. Det er meget ofte om nogle fiktive "arbejdsvenner" han har. De bor forskellige steder, nogle gange i nabohuset, nogle gange i København og atter andre gange i USA :) Han bruger dem ofte til at relatere til ting, som vi voksne taler om. F.eks. kan min mand fortælle om en oplevelse fra sin dag, og så afbryder S for at fortælle den nøjagtig samme historie, men med udgangspunkt i sine arbejdsvenner. Der kommer virkelig nogle guldkorn ind imellem, og dem nyder jeg :) Sødt og vel også normalt. Jeg spørger ham tit om, hvad han har lavet i børnehaven, men det kan han sjældent huske. Dog kan han huske, hvem han har leget med, og det er så dejligt at høre om :)
Nogle gange kan jeg blive lidt træt af at høre om de der arbejdsvenner, for historierne handler mest om i mine ører noget vrøvl, i retning af "så fik han ild på sig og døde, var det ikke skørt?". Når han snakker så meget, er det svært at være opmærksom og give nogle ordentlige svar, og det bliver tit et lidt fraværende "jo, sikke noget, min skat". Nogle få gange er det sket, at jeg har haft lyst til give ham en ...
... fridag fra børnehaven, men hvis han er ekstra snakkesaglig om morgenen, fortryder jeg og sender ham afsted, fordi jeg ikke orker at høre på al den snak en hel dag. Jeg føler mig som en skrækkelig mor!
Et andet problem er, at han ikke kan gøre noget samtidig med at han snakker. F.eks. at tage sin flyverdragt på, så skal han liiiige fortælle noget færdig, før han kan gøre det, og færdig med at snakke bliver han jo aldrig. Han bliver forståeligt nok vred, hvis jeg afbryder ham for at bede ham om noget, og så ender det desværre nogle gange i skænderier.
Han snakker og synger også, når han leger selv, og han har en god fantasi. Han kan bruge lang tid på at lege med fem duplo-klodser og bygge dem om til alverdens ting (som han selvfølgelig fortæller om undervejs). Han er også god til at lege selv og med lillebror, selvom sidstenævnte kan være lidt en bølle og snuppe legesagerne fra storebror.
Men er det okay at sige stop for snakkeriet, sende ham et andet sted hen for at snakke eller bare sige "jeg svarer dig ikke lige nu"? Jeg vil gerne være nærværende og lytte til det han siger, men jeg kan bare ikke være det så meget, som han åbenbart har behov for at jeg er. Har du et godt råd i den retning?
Med venlig hilsen
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.