Svar: Pasning og nummer to
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og hvor fantastisk at du venter dig igen - stort tillykke med det!
Du fortæller at I har fået en fantastisk dagplejer, hvor det er planen at storebror skal starte til april. Det lyder rigtig godt - selvom han er rigtig godt med og klarer sig godt, udvikler sig som han skal osv. så er det vigtigt at medtænke, at han er født 7 uger før tid og en god dagplejer lyder som et godt og trygt valg :)
I er lige nu nødt til at vælge det, som naturligt vil være bedst for storebror og det har I fundet. Hvad tiden så bringer med hensyn til den lille ny - ja det må tiden så vise. Måske viser det sig at lillebror alligevel kan starte i dagplejen før, det kan også være at jeres hverdag ændrer sig, at jeres jobmæssige situation bliver anderledes og I derfor kan holde ham hjemme indtil pladsen bliver ...
... ledig i august, og det kan også være at det viser sig, at han vil have glæde af at være et andet sted - fordi han er et andet barn med nogle andre behov...
I kan ikke planlægge jer ud af det hele, der kan ske rigtig meget på et år. Derfor er I nødt til at tage udgangspunkt i storebror lige nu og hvad der vil være bedst for ham, og når det så bliver aktuelt med lillebror, så må I her vurdere, hvad muligheder der er og hvad der så bedst kan lade sig gøre. Det er super dejligt, at du allerede nu tænker over, hvad du kan gøre for lillebror og gerne vil gøre det allerbedste, men du ved ikke, hvad det bedste er for ham endnu - det må tiden vise. Det finder du ud af, når du står med ham i armene og når du oplever ham vokse, ser ham trives, ser hvad han er for en lille størrelse:)
Håber det kan give lidt ro - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder

