Svar: Lyde - når børn siger lyde
Kære Lene
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt, at børn i alle aldre leger med lyd. Det at lave lyd med munden er en god mundmotorisk øvelse, og det at kunne lave lyd, er jo en måde at kommunikere på. Det er sjovt at finde ud af, hvilke lyde man kan lave, ligesom det også er spændende at se, hvad reaktion man får fra sine omgivelser :)
Det er derfor positivt, at din dreng gerne vil lave lyde, men jeg har stor forståelse for, at du nogle gange synes at lydene kan være lidt trættende i længden. Det er derfor vigtigt at finde balancen mellem at give ham anerkendelse og lov til at eksperimentere med lyd og samtidig også sætte lidt grænser for, hvornår og hvor meget lyd han skal lave.
Nogle gange kan det være en rigtig god idé at opfordre til en anden lyd, som du måske synes er mere rar at høre på. I kan f.eks. lege "hviske-leg". Andre gange kan man gøre det modsatte og sige "jeg kan høre, at du lige nu har rigtig meget lyst til at lave lyde, kom vi går uden for og øver lyd", og så gå ud og opfordre ham til at lave så mange forskellige lyde som muligt. I kan f.eks. "råbe om kap". Hvis du på den måde anerkender hans lyst til at lave lyd og giver ham muligheden for at gøre det, så er det okay at du siger fra, når I så er inde igen.
Prøv at lægge mærke til om han siger sine lyde i bestemte situationer. Gør han det f.eks. når han leger rigtig godt, så lyden kommer, når han koncentrerer sig? Det lyder nemlig ikke som om at han altid selv er bevidst om at han laver lyd - og når du spørger ham, hvorfor han siger sine lyde, så svarer han "fordi det er sjovt" - måske som udtryk for at han "har det godt".
Er det noget der fylder ...
... meget i hverdagen? Det er naturligvis problematisk, hvis han har mange lyde og "glemmer verden omkring sig". Det kan jo forstyrre, hvis I er nogen steder, det kan forstyrre de andre børn i børnehaven, ligesom det kan være problematisk, hvis han forstyrrer steder, hvor det forventes at han skal være stille. Det lyder ikke til at være tilfældet, men I skal naturligvis være opmærksomme på om det udvikler sig i den retning. Hvis I har indtryk af at han laver lyde på et niveau, hvor det forstyrrer andre, så kan det være en god idé at tale med ham om at han skal prøve at øve sig i at sige tingene inde i sig selv, at han har en indre stemme og ikke sige alt højt... Og måske i hverdagen lige gøre ham opmærksom på at "her på biblioteket skal man være stille, for her sidder folk og læser" eller lignende, - netop fordi han måske ikke er opmærksom på de lyde han laver, men blot laver dem, når han er optaget af noget spændende... Det er ikke sikkert at han gør det for at genere jer eller andre, og derfor er det vigtigt ikke at skælde ham ud :)
Kan han lide at synge? Eller måske er han glad for musik? Det at lave lyd, kan jo også være tegn på, at han har god rytme og gode musiske evner, og det kunne være noget I kunne udnytte. Så når han laver lyd, så kunne du f.eks. sige "skal vi ikke synge en sang?" og på den måde få ham drejet væk fra en uhensigtsmæssige lyd, samtidig med at du stadig lader ham bruge sin mund og lave lyd/sang. Det kan også være at han villle have stor glæde af at gå til musik og bevægelse - jeg tror der er "musikalsk legestue" for de 3-6 årige, hvor I bor...
Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

