Svar: Søvnrytme - 5 mdr.
Kære Dianna
Jeg tror der er sket en helt naturlig ændring i takt med at din søn er blevet ældre, større og har fået et mere modent tarmsystem. Samtidig er han begyndt at spise skemad og trives tilsyneladende med dette, som mætter ham godt.
Ud fra din beskrivelse så lyder det dog som om at han/I godt kunne have brug for en lidt mere fast rutine eller en ny vane. Kender du den bog der hedder 'Godnat og sov godt'? Det er ikke en bog, som jeg varmt anbefaler, men den indeholder et meget godt afsnit om netop vigtigheden i at have et fast ritual.
Jeres lille dreng har en vane/rutine der hedder at skulle vugges i søvn og være i arm. Dette er helt naturligt ud fra de første måneder som har været præget af kolik. Jeg vil også lige skynde mig at sige at børn ikke tager skade af at blive vugget. Jeg synes det er en fin beslutning at I ikke vil tilbage i denne vane igen, men et eller andet sted, så ligger det nok stadig i jeres lille dreng, således at han vågner, når han ligger alene og mangler det tætte omsluttende omkring sig.
I er allerede begyndt at indføre en ny vane/rutine, hvor jeres dreng som længe om formiddagen. Nogen familier nyder dette, især hvis mor har fast aftenvagt og gerne vil kunne sove længe igen, når hun skal begynde på arbejde, men i de fleste familier vil det være mere hensigtsmæssigt at barnets lange lur lå om natten. Som du beksriver det lyder det som om at den nye vane er at sove om formiddagen og være vågen om aftenen, og hvor ville det være dejligt, hvis jeres lille dreng var vågen lidt om morgenen og i stedet sov lidt ...
... bedre om aftenen:o)
Med den alder han har vil han behov for søvn være at sove 2-3 lure i løbet af dagen, ialt mellem 3-6 timer. Du må derfor prøve at vurdere om der er behov for to længere lure eller 3 mindre lure i løbet af dagen.
For at ændre rytme kunne du måske prøve at vække ham lidt før om formiddagen, således at han sover fra 7.30 til 9. 30, hvor han så tilbydes bryst eller grød. Herefter kunne han måske sove igen til middag og evt. også tage en lidt kortere lur om eftermiddagen.
Det kræver lidt at komme ind i denne nye rutine og det kræver stor tålmodighed fra jeres side, men jeg tror det kan lade sig gøre. I skal bare være indstillet på at det tager lidt tid:o)
Noget andet du kan forsøge at at tilbyde ham aftensmad, samtidig med at I spiser. Når han bliver 6 mdr gammel vil han kunne sidde med ved bordet i sin høje stol og her vil det være hensigtsmæssigt at I spiser sammen. Herefter ville han så fortsat kunne blive puttet ved 20 tiden.
Mange børn har behov for amning sen aften og man kan med fordel udnytte netop det at give dem mælk her, at de så sover lidt længere om natten, således at man også selv får et par sammenhængende timer, når man har mest brug for det. Det vil sige at selv om din dreng sover kl 20 og du så går i seng kl 22, så kan du lægge ham til her og lade ham spise i søvne, og på den måde trække tiden, så han først vågner senere på natten og dermed kan sove til næste morgen, hvor han så kan ammes igen og dagen kan begynde.
Jeg håber meget at du kan bruge lidt af ovenstående. Rigtig meget held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

