Annonce

Annonce

Svar: Vågner meget tidligt - 4 år


24. februar 2014

Kategori:
Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som en rigtig god idé at komme lidt væk fra Ipad´en om morgenen, så det ikke bliver en afhængighed, som han næsten kan vågne for at søge...

Men derudover tænker jeg, at der er lidt forskelligt I kan overveje:

For det første skal I være meget opmærksomme på om han nogle gange tager en powernap om eftermiddagen. I skriver at han ofte er træt, naturligvis fordi dagen jo starter meget tidligt og jeg tænker, at det måske kan ske, at han powernapper i bilen på vej hjem fra børnehave... Det er vigtigt at være opmærksom på, fordi hvis han sover lidt om eftermiddagen, så kan det faktisk "æde" af nattesøvnen - så han f.eks. bliver svær at få i seng eller vågner meget tidligt.

I skal også være opmærksomme på om han vågner fordi han er sulten. Det kan være en god idé at give ham et ekstra måltid før han puttes i seng. Det kan f.eks. være en portion havregryn med mælk eller en havregrød. Det kan også være en grovbolle, en banan eller måske en rest fra aftensmaden - en frikadelle og et stykke rugbrød. Nogle 4 årige har faktisk glæde af at få et ekstra måltid før sengetid. Det skal gives adskilt fra aftensmaden, men som en del af det at skulle i seng og det kan fylde ham lidt ekstra op, så han ikke vågner fordi han er sulten.

Hvis han ikke kan spise om aftenen, så kan det også være en mulighed at stille lidt knækbrød, frugt eller lignende ind til ham. Noget der kan holde sig, så han selv kan tage sig lidt at spise og drikke om morgenen, når han vågner. Det er her vigtigt at gøre ham selvhjulpen, så I ikke skal stå op og lave morgenmad.

På samme måde vil det være rigtig godt, hvis I kan få ham til at komme ind til jer og ikke bare kalde på jer - han kan have en madras på gulvet i soveværelset, så når han vågner, så kan han tage sin pude ind under armen og trisse ind til jer og sove videre der. Han må naturligvis også gerne putte sig ...


Annonce

... ind til jer, hvis det hjælper ham til at sove og I brummer bare "hej skat" og "vi sover nu" eller ligende, når han kommer, så han hører at det ikke er tid til at stå op, men han er velkommen til at sove hos jer.

I skal være opmærksomme på om han vågner fordi han drømmer. Mange børn vil drømme rigtig meget i 3-5 års alderen og mange børn får mareridt her. Det kan derfor være godt at medtænke om han ser eller hører noget, som han kan drømme ekstra om, når det er nat. Og mareridt opstår ofte hen mod morgenstunden, så det kan være livlige drømme eller mareridt, som netop gør at han vågner mellem kl 04-05...

Her kan det være en god idé med en lille svag natlampe, det kan gøre at han kan orientere sig, når han vågner, og er tryg ved at han jo ligger i sin seng. En åben dør, så han kan søge jer, kan også give tryghed. Det er vigtigt at det er meget svag belysning, for lys kan og vil naturligt appelere til vågenhed.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derfor kan det også være en god idé med et mørklægningsgardin - ikke lige nu, for solen står ikke så tidligt op endnu, men i løbet af de næste måneder vil det naturligt blive hurtigt lyst og solens første morgenstråler vil kunne vække ham. Det er derfor en god idé at købe et mørklægninggardin der kan holde morgenlyset lidt ude af værelset.

I stedet for Ipad´en som med sit lys og spil også appellerer til vågenhed, så kunne det være en idé at give ham nogle små opgavebøger, hvor han skal tegne, løse små krydsopgaver eller lignende. Naturligvis noget der passer til hans alder - men gerne noget som udfordrer ham og som "kører lidt træt". Så kan han have et sådan lille hæfte eller et par ark liggende ved sengen, kan løse lidt opgaver og måske falde i søvn igen efter lidt tid... Det kan f.eks. være "labyrinter", "følg snoren", "find 5 fejl", "find par der passer sammen".. det kan være et forsøg værd :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce