Annonce

Annonce

Brev:

Bestemmerpinden


25. februar 2014

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Bestemmerpinden

Hej Helen

Nu kunne jeg ikke finde et eksisterende spørgsmål, der dækker mit eget, så her har du det.

Det drejer sig om vores søn Mads på 3 år (fra januar), der helt klart har bestemmerpinden i hånden. Temmelig typisk for alderen, tænker vi, og så langt så godt. Hjemme forsøger han jo også, men vi er ret enige om, at han får de fornødne grænser, og de er oftest os, der bestemmer, hvad han kan bestemme.

Problemet er når han er sammen med andre børn. De gider selvklart ikke at lege hans leg hver gang, og når det sker, så vapper han dem en eller lægger sig ned og tuder. I børnehaven resulterer det i, at han ofte sidder og graver huller alene, og om morgenen gider han ikke i børnehave. Dels mener vi, at børnehaven bør oppe sig lidt, og dels mangler vi vist nogle gode ideer til, hvordan vi kan hjælpe ham med at knække denne sociale kode. Når vi spørger ham hvorfor han slår eller kradser siger han, at det er fordi han elsker ham eller hende. Han har nogenlunde fint begreb om, hvad det betyder at elske nogen. Vi har selvfølgelig foreslået ham alternative måder at vise det på.

Lidt baggrund: i oktober blev han storebror. Han elsker sin lillebror, men har selvfølgelig lidt et problem med at hans forældre ikke altid gør som de gjorde engang. Lillebroren får selvfølgelig noget af min tid, men bestemt ikke usundt meget i forhold til Mads. Mads sidder bl.a. også hos mig når lillebror ligger hos mig, han "holder" ham og lillebroren er også hos andre når han er spist af, så der er rum og tid til Mads i ...


Annonce

... hverdagen.

I børnehaven har han haft sin bedst ven, og de har fuldt ad fra dagplejen. Vennen er af natur en der følger med på andres ideer. Lige indtil for ca. 3 måneder siden, hvilket jo gav anledning til sammenstød de to imellem. I den periode har de skubbet etc til hinanden, men når pædagogerne har forsøgt at holde dem i hver sin ende af huset har det resulteret i møgdårlige dage for begge drenge. De har altså været hinandens bedste og værste venner. Bedste ven er, af forskellige årsager, startet i en anden børnehave midt i februar.

Mads er sprogligt og motorisk superskarp. Ellers er han et meget glad og vellidt barn.

Vi er klar over at han gennemgår to sorgperioder oveni hinanden OG er midt i treårshormonhelvede. Fordi han er så god sprogligt og har også en ret god forståelsesevne mener vi, at vi kan snakke og lege os til en ændring, så han kan indgå i en god leg. Det er jo ikke hver gang han leger med andre børn, det forholder sig sådan, men nok til at de andre begynder at vælge ham fra. Set ud i både den nære og lange fremtid vil det være at gøre ham en bjørnetjeneste ikke at få det ændret nu - vores værktøjskasse er bare tømt.

Vi har forsøgt flere strategier, men ikke noget, der har kunnet hjælpe ham med at knække koden.

Har du nogle gode ideer til hvordan vi kan gribe det anderledes an, måske et lille rollespil eller leg?

Det er lige det, jeg kunne stykke sammen om situationen - muligvis lidt rodet. Vi håber virkelig vi kan få lidt at arbejde videre med.

Venlig hilsen
Malene

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce