Svar: Min dreng er sulten og vil derfor ikke sove om natten
Kære Susanne
Det er uhensigtsmæssigt at give grød om natten, både for dig og ham, da I begge har brug for en sammenhængende søvn. Det er ikke nogen god vane - din søn bliver altså nødt til at få en rutine, hvor det er i løbet af dagen og aftenen, at han indtager sit behov.
Man kan sige at han i en alder at 6 mdr. ikke ernæringsmæssigt har behov for mad om natten, altså i tidsrummet 24-06. Nogle børn har dog behov for trygheden (amning) selv om de har denne alder. Det kan tage lidt tid at ændre denne vane.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Grød
Formiddag: amning eller flaske
Frokost: Grøntsagsmos
Eftermiddag: grød og evt. flaske/amning
Aften: Grøntsagsmos eller grød og evt. frugtmos til dessert
Sen aften: Amning eller flaske
Som jeg læser dit brev, så har du allerede erstattet flaske/amning med grød og det lyder som om at han ikke kan klare sig på dette alene, han er derfor nødt til fortsat at tilbydes mælk ind imellem måltiderne, også selv om der er mælk indeholdt i måltiderne og ved siden af.
Jeg ved ikke hvilken type ersatning du giver/bruger, men f.eks. blå allomin 2 kan bruges til stort set alt. Den kan kommes i maden, gives koldt af en kop eller gives lunet i flaske. Fordelen er at den mætter lidt mere end almindelig erstatning. Vælling er også en mulighed, da vælling jo i princippet svarer til en tynd grød.
Det er fint at ...
... putte ham ca 19.30, men når du så selv går i seng, det kan være kl 22, så synes jeg du igen skal tilbyde ham en flaske/bryst. Han burde her kunne spise i søvne og lidt har også ret. Herefter bude han så kunne klare sig til tidlig morgen, eller få en tår vand i løbet af natten, hvis han er tørstig.
Det er vigtigt at han får hyppige måltider i løbet af dagen og du skal naturligvis ikke presse ham til at spise, da det jo skal være noget hyggeligt og rart. Han spiser jo rigtig godt og det skulle han gerne blive ved med.
Yoghurt mætter ikke på samme måde som grød og det er kun ganske små mængder sødmælksyoghurt han må få med den alder han har. At tilbyde grød om eftermiddagen kunne derfor være en mulighed.
Husk at han fra 6 mdr´s alderen også gerne må få lidt kogt kød i sin grøntsagsmos, hvilket også er med til at give fylde på en anden måde.
Med hensyn til tommelfingeren, så er det meget svært at lære børn ikke at sutte på finger. Du kan prøve at fjerne hans hånd og give han noget andet interessant, men ofte ryger fingeren jo tilbage i munden, når barnet sover og du kan jo ikke våge over ham heletiden. En sut kan også være at foretrække og derfor kan du prøve at give ham en sut i munden i stedet for. Men det er bestemt ikke nemt.
Jeg håber at andre brugere af siden har gode idéer og vil give deres besyv med på debatsiderne her.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

