Brev:

Udskydelse af pasning og kommende dagplejestart

---

Kære Helen,

Endnu engang stiller jeg dig et spørgsmål – i en hel anden boldgade end sidst :-)

Vi har valgt at vente så længe som muligt med at lade vores 16 måneder gamle Bertram komme i vuggestue.

Vi forlængede (selvbetalt) min barsel og Bertrams far overtog barslen i 3 måneder, da Bertram var 11 måneder gammel. Fra årsskiftet og frem til nu er Bertram blevet passet af sin helt fantastiske farmor og farfar. (Jeg har arbejdet deltid, og har haft fri ved middagstid de fleste af ugens dage). Han har været hos farmor og farfar hver dag, frem til ved 13-tiden, hvor jeg så har fået ham hjem igen, og vi har hygget sammen de fleste eftermiddage om ugen.

Nu har vi fået den fantastiske mulighed at få Bertram i dagpleje hos min mands skønne kusine. Hun er privat dagplejer for sin egen søn, (som er lige gammel med vores Bertram) og et andet barn. Det andet barn stopper 1. maj, hvor Bertram så starter i dagpleje hos hende.

Det føles som den helt rigtige beslutning for min mand og jeg!
Bertram er en dreng, som suger alle indtryk til sig og han bliver let utryg/forvirret, hvis der er mange ”larmende” børn/mennesker omkring ham.
Derfor er dagplejepasning frem for vuggestuepasning den rigtige for vores dreng.

Bertram skulle egentlig være startet i vuggestue her 1. marts, men jeg har nu valgt at skyde min sommereksamen (jeg læser en kandidatoverbygning på min pædagoguddannelse). Jeg kommer derfor til at være hjemme med ham, til han får en plads hos min mands kusine.

Jeg møder ofte kritik af vores beslutning. Både kritik af, at vi valgte at ...

---

---

... forlænge vores barsel. Kritik af, at han blev passet af sin farmor og farfar, og nu kritik af, at han skal i dagpleje, og at jeg skal have ham hjemme frem til maj. Jeg føler, at jeg hele tiden skal forsvare vores beslutning.

Det skal siges, at jeg – mens jeg har haft/og kommer til at have Bertram hjemme – søger for, at vi kommer i legestue, til svømning, på legepladsen, babysang m.m., således at han får noget samvær med andre børn, og således, at han bliver aktiveret dagligt. Vi har desuden masser af gode venner med børn på Bertrams alder, som vi også ses jævnligt med.

Det ligger lidt i undertonerne fra venner og bekendte, at de synes, at jeg er for pylret!! Bertram er ikke ubetinget glad for andre børn, hvis de f.eks. larmer eller har ”hurtige/uforudsigelige” bevægelser. Han skal altid lige bruge lidt tid på at se andre børn an fra min mand eller min arm. Derfor virker det som om at folk synes, at Bertram blot skal rustes til at være sammen med andre børn.

Vi er glade og trygge ved tanken om, at han skal i dagpleje hos min mands familie og deres lille dreng, og vi tror, at de to ”fætre” vil komme til at hygge sige rigtig meget sammen… og beslutningen er taget og er klippefast!

Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, om vi gør ham en bjørnetjeneste. Vil han få et chok, når han en dag skal i vuggestue som 2 årig, hvor vi pt. har behovsdato, (eller når han skal i børnehave, såfremt hun vælger at passe børnene så længe)?

Lad mig høre dine tanker :-)

Endnu engang mange tak for en fantastisk brevkasse :-)

Mange hilsner,
Maria

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---