Svar: Dagssøvn, flasker.
Kære forældre
Tak for jeres brev og hvor dejligt at høre, at I har kunne bruge mit tidligere svar:)
Rigtig mange børn vil i 10 måneders alderen have svært ved at sove helt nok. Det sker ofte at barnet har en periode, hvor det sover lidt mindre end det udregnede behov og det handler om at børn i denne alder ikke "vil sove tiden væk". Jeres datter vil naturligt hellere lege, kikke på verden, opleve, bruge sig selv og har derfor ikke på samme måde lyst til at lægge sig til at sove - når I prøver at putte hende vil hun nogle gange derfor foretrække at sidde op, kikke sig omkring og andre gange protestere højlydt, når I forsøger. Det er tydeligt at hun ikke vil ligge ned.
Og ja - et eller andet sted så skal I acceptere at det lige nu er sådan. I skal naturligvis tilbyde hende muligheden for at sove, I skal forsøge at skabe en fast rytme, hvor hun kommer op til samme tid hver morgen og kommer i seng til samme tid hver aften, så hun så vidt muligt vil være træt og parat til at sove, når I så putter hende til lure om dagen. I skal naturligvis også aktivere hende både fysisk og mentalt, så hun er parat til at sove, når hun puttes, ligesom I skal give hende mad, som er sundt og nærene og godt ...
... for hende og hendes søvn... men altså acceptere at hun lige nu måske sover lidt for lidt :)
Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er 14 timer. Det kan f.eks. være fordelt sådan at hun om dagen kun vil sove 2-2.5 time og om natten så måske vil sove 11-11.5 time... Jeres datter sover lige nu 1.5 time om formiddagen, nogle gange lidt længere og det er super - men det betyder naturligt at hun så om eftermiddagen måske kun vil sove en halv times tid og det skal hun have lov til :) Om natten sover hun jo ofte fra ca 19.30 til hun står op måske kl 07 ... og så er det som det skal være.
Det er således fint at I nogle gange vælger at sætte hende i barnevognen og trille en tur med hende, når det er tid til middagslur. Lader hende kikke på verden, blive fyldt op med oplevelser og så putte hende, når hun viser sig parat - og sover hun så kun en halv time, så er det helt okay. Hun har så fået et lille afbræk, hun har slappet af og har haft muligheden, og har fået den søvn hun lige der havde behov for.
To flasker i døgnet - aften og sen aften, eller aften og i løbet af natten, er fint og helt alderssvarende.
Jeg håber at ovenstående giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

