Annonce

Annonce

Svar: Hvor meget skal jeg malke ud?


7. marts 2014

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er helt okay at dine forældre passer jeres lille datter et par timer, imens du laver noget andet. De vil dog være rigtig godt at du ikke tager længere væk end du kan komme hjem, hvis det viser sig at lillepigen bliver ked af det, fordi mor og mælken ikke er der - for selvom du vil malke ud, så er der jo ingen garanti for at hun vil tage imod en sutteflaske... det må komme an på en prøve :)

Det kan derfor være en god idé at du ammer hende, putter hende og så tager af sted og forsøger at være hjemme igen, før hun atter får brug for brystet...

Op til 4 måneders alderen har børn brug for ca 1/6 af deres vægt i døgnet. Det betyder at hvis din datter f.eks. vejer 6000 gram, så er hendes døgnbehov 1000 ml mælk. Hvis du normalt ammer hende 6-8 gange i døgnet, så vil hun altså normalt indtage mellem 125-170 ml hver gang. Når det er sagt, så kan hendes indtag dog variere alt efter tidspunkt på døgnet og om hun er sulten eller tørstig, men du skal nok regne med at hun vil have brug for ca 150 ml, måske mere - børn vil ofte have tendens til at spise mere af en flaske end af et bryst, fordi mælken flyder lettere ud til barnet...

Når du malker ud, bør du følge disse retningslinjer:

1) Vask dine hænder

2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en skefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.

3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket. Dem du har købt lyder fine :)

4) Køl den udmalkede mælk ned under koldt vand og skriv dato på.

5) Frys mælken ned med det samme eller

6) Mælk som er ...


Annonce

... udmalket inden for samme døgn fryses samlet. Hvis du ønsker at malke ud af flere omgange og hælde mælken sammen til en større portion, så er det vigtigt at mælken er nedkølet hver for sig og er opbevaret i køleskab inden det hældes sammen.

Når dine forældre skal give din datter mælken, så skal de først tø den op. Det kan de gøre ved at tage plastikflasken og stille den i en skål/kande med varmt vand og give den med det samme. De kan også tø mælken op i køleskabet (du kan medbringe mælken og stille den i køleskabet, så den er klar, når de skal bruge den). Den kan også tøs op i mikrobølgeovn - og skal her gives med det samme.

Mælken skal varmes op til mellem 36-37 grader før den gives til din datter. Det er rigtigt, at det er en god idé at dryppe mælk ud på indersiden af dit håndled. Her er huden tynd og det er let at mærke om mælken er for varm eller kold.

Opvarmet mælk kan ikke gemmes. Hvis dine forældre har varmet din mælk op og din datter så ikke vil have den, så er de nødt til at smide den ud.

I kan godt undre jer over mælkens udseende. Den kan pga fedtindholdet godt se anderledes ud, når den har været frosset - men hvis du har fulgt ovenstående retningslinier er mælken fin og din datter kan roligt spise den.

Den udmalkede mælk kan holde sig 3 døgn i køleskab ved max 5 grader.
Den udmalkede mælk kan holde sig 3 måneder i fryser ved min. minus 18 grader.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Mælk der ikke er optøet ved hjælp af varme, det vil sige mælk, som du har optøet i køleskabet kan holde sig et døgn.

Mælk, der er optøet ved hjælp af varme, skal bruges med det samme.

Optøet mælk må ikke fryses igen.

Rester af opvarmet mælk skal altid kasseres.

Håber du kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce