Brev:
Småtspisende baby - tager ikke nok på?

Hej Helen
I november 2013 fik vi en lille dreng, hvilket vil sige, at han er næsten fire måneder nu.
Jeg ammer ham fuldt ud. Han har altid været småtspisende og ligger ifølge min sundhedsplejerske lavt i vægt, men inden for hvad der er acceptabelt, siger hun.
Han ammer generel ikke længere end 5-10 minutter ad gangen - dog tager han nogle længere måltider om aftenen og natten. Jeg ammer ham cirka hver 2-4 time både dag og nat.
Jeg har en meget hurtig og voldsom nedløbsrefleks, og han bliver ofte sur over at mælken kommer så hurtigt. Nogle gange klynker han og er ved at kløjes i mælken og andre gange slipper han, og jeg lader det første mælk sprøjte ud i en klud. Han ammer kun ved et bryst ad gangen. Jeg forsøger nogle gange at tilbyde ham til det andet bryst, når han har sluppet det første bryst og ikke vil tage det mere, men han tager aldrig imod det andet bryst - heller ikke selvom jeg lægger en ...
... pause ind (bleskifte, bad eller lignende). Jeg ammer både siddende og liggende.
Jeg har for noget tid siden haft brystbetændelse, simpelthen fordi han ikke får tømt brysterne godt nok, tror jeg. Jeg synes heller ikke min mælkeproduktion virker ret stort længere, men han efterspørger ikke mere?
Han virker glad og veltilpas, når han slipper, og han ligger ofte og puldre med mælk om munden, når han slipper.
Han har fine tissebleer og afføring flere gange om dagen. Nogle dage gylper han mere end andre.
Jeg ved ikke om og hvad jeg skal gøre ved hans manglende appetit. Skal jeg starte med skemad? Jeg har hørt at skemad skulle nedsætte lysten til amning, og det vil jo ikke være så godt eller?
Eller skal jeg prøve at køre ham over på flaske med MME? Eller hvad tænker du?
Han er ellers generelt en glad og nem lille dreng, som elsker at smile, pludre, rulle på legetæppet osv.
Med venlig hilsen
en mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.