Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke spise selv og nægter at børste tænder


10. marts 2014

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Vil ikke spise selv og nægter at børste tænder

Kære Helen,

tak for en altid god og informativ brevkasse : )

Jeg har et spørgsmål der omhandler min 13 måneder gamle datters stædighed og jernvilje. Det opleves næsten som om at hun allerede er kommet i trodsalderen! Det er hun naturligvis ikke, men jeg vil høre dig hvordan du mener vi skal forholde os når hun fuldstændig ignorerer os hvis vi beder hende om at lade være med noget hun er i færd med, og bare fortsætter med at lave de hun nu har gang i. Er det normalt for hendes alder ikke at reagere på at vi siger stop, f.eks. når hun ligger på puslebordet og bliver ved med at sparke til et billede der hænger på væggen, eller når hun bevidst bliver ved med at kaste ting ned på gulvet, i spisesituationen, mens hun kigger os skælmsk i øjnene?

Andre situationer hvor hendes stædighed og temperament kommer frem, er når hun skal spise selv. Hvornår kan man forvente, og kræve, at barnet selv kan spise med henholdsvis ske og gaffel? Hvis hun har svært ved det, eller bare nægter at gøre det, er det så bedre at vi mader hende eller at hun får lov at spise med fingrene - eller at vi helt tager maden væk fra hende indtil hun vil prøve at tage skeen/gaflen selv?

Sidstnævnte, at tage maden væk fra hende hvis hun ikke vil spise selv, resulterer oftest i at hun ikke får noget at spise fordi hun stædigt nægter at holde på skeen/gaflen selv. Hun skriger og bliver rasende. Kaster sig frem og ...


Annonce

... tilbage i stolen, og slår til tingene på bordet. Hvad gør vi? Jeg tænker at det er ret vigtigt at hun får noget mad indenbords og er derfor tilbøjelig til at tænke at det så er bedre at hun får lov til at spise med fingrene, kombineret med at vi mader hende, men det er jo helt uholdbart pædagogisk set, mener jeg. Hvad mener du?...

En anden ting, som er sammenhængende med ovenstående adfærd, er i tandbørstesituationen. Hun går fuldstændig amok når vi prøver at børste tænder på hende. Skriger i vilden sky og spræller, sparker, slår og vifter vores hænder væk når vi prøver at komme til med tandbørsten. Vi bliver nødt til at holde hende meget fast og hårdt fast for at komme til, og det føles næsten som et overgreb. Meget voldsomt. Ofte bevæger hun hovedet så meget at hun kommer til at skubbe til tandbørsten der gør at det kommer til at bløde fra tandkødet og det er jo ikke meningen. Det er rigtig synd for hende, og jeg har det meget dårligt med at det skal være sådan en kamp og "lidelse" for hende hver gang. Har du er tip til hvordan vi kan gøre tandbørstesituationen lettere?...Vi har prøvet at hun børste tænder på mig samtidig, og det synes hun også er sjovt, men hun vil kun børste på mig, ikke åbne sin egen mund op.

Pyyh, jeg håber det bliver bedre med tiden. Håber du kan give et par gode råd, for jeg synes godt nok vi kæmper med hende.

På forhånd 1000 tak for svar.

Bedste hilsner
Trine

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce