Brev:
Usikker dreng

Kære Helen,
Denne gang handler det om storebror, S, og det er noget som jeg har tænkt på længe. S er og har altid været en forsigtig dreng, og det er der i og for sig intet i vejen med. Han leger meget med tre drenge i børnehaven, som er til fysisk vilde lege, og der trækker S sig, det er fint. Han leger også med et par drenge mere lig ham selv, også meget fint. Generelt fortæller hans pædagog, at han er vellidt og han har selvværd til at sige til og ikke mindst fra, og det er jo dejligt at høre :) Det er også min opfattelse af ham herhjemme. Ikke ti vilde heste kan få ham til at gøre noget, som han ikke har lyst til.
Jeg synes dog, at han har tendens til let at give op. Sidste sommer lærte han at cykle på en uge, hvilket jeg synes var rigtigt flot, men han sagde "jeg kan ikke" så mange gange, at jeg blev temmeligt træt af at høre på det. Han vil have en voksen til at farvelægge tegninger i malebøger, fordi han ikke mener at han kan gøre det pænt nok. Han giver hurtigt op, når han kigger efter ting i finde-bøger. Hvis han ...
... skal skynde sig at tisse, begynder han ofte at græde, sætter sig ned og siger "jeg kan ikke nå det" i stedet for bare at få hevet de bukser ned. Han kan/vil ikke gå særligt langt, og efter få meter begynder han at beklage sig over at han har ondt i benene.
Jeg ser mig ofte nødsaget til at presse ham lidt og bliver nogle gange irritereret over at høre på hans klynkeri og forbehold og ville ønske at han bare ville PRØVE! Hans opgivenhed bliver især tydelig nu hvor lillebror vil alting selv og bliver rasende, hvis vi forsøger at hjælpe ham. Her er S mere i retning af "du skal gøre det, mor", "jeg kan ikke" og hellere vil vente end at gøre visse ting selv.
Det er svært at finde belancegangen mellem at udfordre ham, udvide hans horisont og skubbe til hans grænser og stadig acceptere ham for den nok noget introverte dreng han er. Jeg ønsker ikke at lave om på ham, men jeg vil gerne hjælpe ham til at have lidt mere mod til at prøve ukendte ting uden at give op på forhånd.
Har du nogle gode råd?
Med venlig hilsen
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.