Brev:
Efterkomme kollektive beskeder

Hej Helen
Så har vi brug for din hjælp igen..
Siden sidst er der sket en del. Det begyndte at gå meget bedre i børnehaven ift. hans sociale kompetencer og legekammeraterne blev udvidet en del, da der faktisk var flere piger han gik godt i spænd med.
Derudover er han nu startet i forårs-sfo, hvor det er gået rigtig godt siden start. Der er en del piger med fra den gamle børnehave og han går ok i spænd med de fleste af de 'nye' drenge.
Men i dag får jeg så af vide af pædagogen, at det er som om han går rundt i sine egne tanker og går i stå, når de bliver bedt om at rydde op efter frokosten og komme i tøjet. Dermed bliver han den sidste i overtøjet og de andre skal vente på at han bliver klar. Når de spørger ham hvorfor han går i stå, siger han at han ikke ved hvad han skal. Så han har ikke hørt den kollektive besked.
Denne manglende/nedsatte koncentration og nærværelse kommer også til udtryk ifm. hans fritidsaktiviteter. Fx til svømning, hvor han heller ikke hører efter/holder fokus på når træneren giver fælles beskeder. Enten er han ikke færdig med første opgave som den eneste eller også dykker han, så han ...
... ikke hører de kollektive beskeder.
Ifølge pædagogen i sfo'en gør de meget for ikke at udstille ham ifm. at han bliver den sidste, der kommer i tøjet.
Han har ingen problemer med at holde fokus når vi fx 'finder flunker', laver puslespil, tegner, spiller spil eller lign.
Men som jeg tidligere har skrevet ang hans tid i børnehaven, så var det minimalt med skoleforberedende adfærd og der var så meget larm, at han har lukket af for meget af den støj, der kom fra de andre, både voksne og børn, for at kunne rumme at være i det. Pædagogerne har haft svært ved at håndtere gruppen og sætte sig i respekt.
Vi taler en del med ham om det med at høre efter, men jeg mangler redskaber til hvordan vi får ham til at høre bedre efter og dermed især at omsætte de kollektive beskeder til handling.
Lad mig endelig høre dit input.
Mange hilsner fra den frustrerede mor, der synes hun har en fantastisk dejlig og kærlig søn, der normalt er så kvik til så meget andet, men som kommer til at fremstå som lidt af en tosse, når han ikke hører efter og efterkommer de beskeder han får, så han altid er den sidste til at blive færdig.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.