Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise skemad


19. marts 2014

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære sukkende mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig fint, hvis du kan sørge for at Klara for mindst 400 ml mme dagligt, så hendes behov for jern bliver dækket den vej igennem. Derudover er det med til at holde hendes væskeindtag lidt oppe, hun vil naturligt ikke kunne drikke nok af en kop med den alder hun har.

Jeg vil anbefale at du forsøger at give hende fire flasker dagligt og at disse ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. På den måde får hun sit behov for mælk/væske dækket over hele døgnet og samtidig giver det bedre plads i maven til mere rigtig mad.

Det er rigtig dejligt, at din datter er glad for at sidde med mad i hænderne. Det skal du udnytte og det vil være rigtig godt, hvis du kunne starte hvert måltid med at give hende noget at gumle på opbløde med spyt, øve sig mundmotorisk på. Det kan være agurk, ristede rugbrødsbjælker, blød frugt, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende.

Det at starte med mad i hånden gør hende opmærksom på at det er spisetid. Hun skal sættes i den høje stol, sidde og gumle på lidt og imens laver du så skemaden klar. Hun må gerne få øllebrød og grøntsagsmos - du kan lave mosen selv eller købe mos på glas eller frost - lige nu er det vigtigste at hun tilbydes variation og det betyder ikke så meget om det er hjemmelavet eller købt. De vigtigste er at hun får lidt at spise.

Du må gerne give hende mad med fingrene og hvis hun lige nu gerne vil spise små brødhapsere og kan kapere dette, så må du gerne give hende dette og det kan være en god idé at bruge grøntsagsmosen som smørbar pålæg. På den måde får hun lidt ekstra indenbords. Og du må også forsøge med forskellige typer af skeer. Nogle børn bryder sig ikke om sk i stål, men vil helst spise af plastik, for andre er det omvendt. Man kan også købe skeer i ben og andre materialer... Og så kan du faktisk også prøve i en periode at lave en agurkeske. Det vil sige skære en ske ud af en agurk, og så give hende grød og mos med denne. Nogle gange vil børn faktisk godt acceptere skemaden på denne måde og når de så har fået smag for det, så kan du skifte til en almindelig ske og hun vil så også spise af den.

Det er vigtigt at du sikrer dig at hun ikke har forstoppelse. Hvis hun har tendens til hård mave, så vil det naturligt nedsætte hendes appetit og lyst til mad. Det er derfor vigtigt at holde maven igang...

Mit forslag til en dagsplan ser såldes ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Tilbydes frisk frugt i hånden og du følger efter med lidt øllebrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Tilbydes frisk frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos. Det kan være hjemmelavet eller købt. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden og du følger efter med lidt grød med frugtmos som topping, vand af kop. Hun må også gerne få lidt frugtmos med mme ...


Annonce

... på, så du serverer det som en "frugtgrød med mælk".

Aften 18: Tilbydes kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden at gumle på og du følger efter med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet må gerne være jeres mad - hun må gerne få f.eks. boller i karry eller laks fra ovnen eller indmaden af en frikadelle moset i lidt grøntsager eller f.eks. kartoffelmos og millionbøf. Retter med sovs er godt! Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20 - eller får flasken, når hun sover.

Sen aften eller først på natten 23-01: Flaske

Du må gerne gøre mosen og grøden mere lind, hvis hun lige nu ikke virker glad for klumper - nogle gange ser man faktisk at børn kan blive lidt forvirrede og måske er det tilfældet hos jer... Det kan derfor være en god idé at holde tingene adskilt, så den mad I giver hende med ske er lind og cremet og den mad I giver hende med fingrene er mad, som skal tygges, arbejdes med i munden. Det kan faktisk hjælpe hende til at finde ud af, hvad det er hun skal spise og blive præsenteret for og dermed gøre hende tryg.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det betyder også at når du giver hende jeres mad, f.eks. kommer lidt ris i mosen, indmaden af en frikadelle, lidt fisk eller lignende, så er det vigtigt at maden ikke er "grov", men at den stadig er "sovset". Det vil sige at hun lige nu blot skal kunne fornemme at der er en lille smule mere bid, at der måske er et lille stykke fisk eller lignende i munden, men stadig kan maden synkes uden problemer. Det vil f.eks. ofte være nok at der i starten, hvor hun skal vænnes til mere bid, er en lille tsk. fint hakket kød eller fisk i en portion mos på en dl. Og lige nu må du altså gerne blende mosen og ikke blot mose med en gaffel...

Det mad du så forsøger at give hende med fingrene skal så være i små stykker og du må her gerne forsøge at lægge maden ind i siden af munden på hende. Det vil hjælpe hende til at tygge sammen omkring det og bearbejde det i munden - hvis hun får maden ind foran i munden, vil det naturligt være sværere for hende at flytte det over til siden, tygge, få det ført tilbage til svælget osv. og hun kan derfor blive ked af det, hvis det er for svært :)

I stedet for risgrød og majsgrød så vil jeg anbefale dig at du prøver med f.eks. hirsegrød og quinoagrød. Det kan laves af flager og det giver en mere "fnugget" konsistens, så hun igen vænner sig til noget der ikke er helt cremet. Hvis hun har svært ved at kapere det "fnugede", så må du godt blande lidt risgrød eller majsgrød sammen med, men stille og roligt skal hun vænnes til mere bid. Det samme gælder havregrød og flerkornsgrød - det er godt stille og roligt at vænne hende til de mere fyldige grødtyper.

Du skal lige nu ikke fokusere på mængden, men på rutinerne, genkendeligheden, lysten til at putte i munden - det er vigtigere end hvor meget hun lige spiser.

Det er meget normalt at børn i en periode lukker munden for skeen og det kan skyldes mange forskellige ting, men jeg håber at du her har fået lidt idéer til, hvordan du kan komme lidt videre :)

Fortsat god appetit - og fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce