Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål vedr mad


23. marts 2014

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Signe

Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går stille og roligt fremad med maden. Det lyder som om at der er sket store fremskridt hos jer, ikke mindst med antallet af amninger og det går stille og roligt i den rigtig retning - dejligt!

Det vigtigste lige nu er ikke at jeres dreng spiser store måltider, det er derimod vigtigt at han spiser "lidt og tit". Det er bedre at han spiser 1/2 dl. skemad og får lidt vand af en kop, lidt i hånden at gumle på osv. og han så ammes inden han puttes, end at du giver ham 1 dl. skemad og han så afviser brystet eller ikke indtager væske nok. Det er rytmen, rutinerne, genkendeligheden omkring måltiderne, som du skal prøve at fokusere på, så han ved, at når han sættes i den høje stol, så er det spisetid. Han får lidt mad i hånden, du følger efter med lidt skemad og lidt at drikke og han lærer stille og roligt at spise mere og vil naturligt også blive mere og mere parat til måltiderne:)

Det er helt okay at du nogle dage vælger at give ham avokado og tilsætter lidt kød, fisk osv. Ligesom de er fint med lidt frisk frugt i hånden, frugtmos osv. som mellemmåltid. Men generelt skal du forsøge at variere hans indtag, så han ikke kun får avokado, ej eller kun kartoffelmos, men så mange forskellige grøntsager som muligt og hvis han er særligt glad for avokado, så kan du jo godt bruge dette men i et miks med andre grøntsager, netop for at lære ham at spise andet. Du må også meget gerne købe mad ...


Annonce

... på glas eller frost netop for at variere og stille og roligt vænne ham til forskellig smag og konsistens.

Det er godt hvis han kan lære at drikke vand. Vand er den bedste tørstslukker og han bør tilbydes vand til alle måltider - og også gerne ind imellem måltiderne, det bliver mere aktuelt i løbet af sommeren :) Det er fint at forsøge med et snapseglas, men hvis det er for svært, så må han også gerne få vand af en tudkop. Jeg vil her anbefale en gammeldags kop af den slags, som har to hanke og hvor væsken løber ud af låget, når man hælder. Senere kan låget så tages af. Der er et billede af en sådan kop i min bog om børn og mad - dejligt at høre, at du har købt den og er glad for den, tak:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Vandet bør som udgangspunkt være rent og fra den kolde hane. Men hvis han slet ikke virker interesseret og du synes der skal være lidt smag, så kan du prøve at komme en økologisk appelsinskive i vandet, fordi det kan give lidt smag. Du kan også prøve at give ham lidt modermælkserstatning i koppen eller måske en lille smule sødmælk (max 1/2 dl) for at se om han så bedre kan lide det og derfor finde ud af at drikke - men vand er som sagt det bedste.

Du skal naturligvis være opmærksom på hans tissebleer og sikre dig at han stadig tisser ligesom hans urin skal være klar. Urinen må ikke være gul, den må ikke lugte, men skal være klar. Hvis den er det så får han umiddelbart væske nok.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce