Brev:

Konflikter :-(

---

Kære Helen

Vi har tidligere skrevet til dig vedr. vores søns stædighed, der desværre ender i lange konflikter. På mange områder er det blevet meget bedre, men der er stadig (for mange og for lange) konflikter. I bund og grund handler det om at det er rigtig synd for vores søn, da han ender med at blive voldsom ked af det.

Konflikterne kan dreje sig om at få creme på (lægeordineret, så det skal vi), gøre ting selv f.eks. hjælpe til med tøjet/oprydning og meget mere. To situationer jeg kan nævne er:

1. jeg hentede vores søn i børnehaven, og det børnene er igang med at lege med skal de selvfølgelig rydde op. Vi er glade for at se hinanden kysser og krammer, jeg har god tid (har vi altid), og jeg sætter mig ned og taler med ham. Så siger jeg, nu skal vi hjem, så vi skal lige have ryddet legoet op. Han nægter, og efter 45 min. er det stadig ikke ryddet op. Jeg tilbyder at hjælpe, og går igang med at rydde noget op "så tager du den, og mor tager den osv.". og prøver at lokke med noget, f.eks. så kan vi komme hjem og bygge togbanen, som han gerne vil f.eks.. Det endte med at børnehaven skulle lukke, så jeg måtte tage de sidste to klodser op i kassen, og gå med et ulykkeligt barn.

2. Vi er ude at spise, og da vores søn får ble på når han skal lave stort, går vi ud på toilettet på restauranten og han får bleen på. Men så vil han ikke have bukserne på. Han nægter og nægter, og fysisk gør han modstand og slår mig. Jeg kan ikke overtale ham, jeg forklarer i korte sætninger at det skal han, og vi andre også har bukser på. Jeg kommer helt til kort, og har ingen muligheder for at overtale ham. Så jeg ender med at true ham med, at så smider vi det lego ud som han har med. Igen ender han med at blive voldsom ulykkelig pga. situationen og min trussel, men ender med at få bukserne på.

Det der er ...

---

---

... problemet er, at vi kan ikke tale til fornuft, overtale, lokke med andet, osv. når han har bestemt sig for noget han ikke vil. Jeg har tidligere i nogen situationer haft held med at lave aftaler, men dem overholder han ikke så ofte mere. Ifølge børnehaven er hans stædighed meget utalt. Vi som forældre står ofte i situationer vi ikke kan komme ud af, da han nægter og nægter. Enten ender det med tvang (at få tøjet på eller hvad det nu er) eller trussel ”hvis ikke du gør det, så kan vi ikke kommer ud at lege, må vi smide dit legetøj ud osv.”

Det skærer i vores hjerter, og når jeg skriver dette føler jeg vi er så ringe forældre i de situationer. Men det jeg prøver at skrive er, at vi ikke på nogen som helst måder kan komme igennem til ham på andre måder. Vi har ikke stresset hverdag, vi forbereder ham på ting han skal i børnehaven / vi skal herhjemme, vi laver mange ting sammen, inddrager ham osv osv.

I situationerne er vi er anerkendende ”det er også træls, det kan mor godt forstå”. Kræver ikke for meget – her er det en balancegang – men vi har et meget tæt samarbejde med børnehaven. Men han skal hjælpe til med tøjet f.eks. og vi har prøvet at det tog ham 30 min. at få det ene bukseben af!

Så hvad skal vi gøre? Jeg kan ikke holde ud at skulle blive ved med at true ham, og se ham blive så ked af det. Bagefter har han behov for nærhed, og det får han naturligvis, vi kysser og krammer, og jeg fortæller stille og roligt, at jeg godt kan forstå han bliver ked af det, men vi bliver nødt til at rydde op f.eks. Det hjælper oftest ikke at ”lade ham lidt være” – , vores søn sidder på en eller anden måde fast i sin stædighed. Men trusler er det eneste der hjælper, og ja… jeg kan jo ikke sidde på toilettet eller i børnehaven flere timer, eller hvad nu situationen er…

Kærlige hilsner
et par forældre

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---