Svar: Søvn, aktivitet og mælk
Hej igen
Tak for dit brev :)
Hvis din datter tydeligt er træt og har brug for at blive lagt til at sove allerede kl 8, så må det være sådan. Men ellers kan det være et forsøg værd at flytte hendes lure, så hun sover en lille smule senere dag for dag. Det vil sige, at du ikke skal holde hende vågen i en time eller mere, men at du i stedet skal prøve at putte hende f.eks. kl. 8.15, så 8.30, så 8.45, så kl 9 ... på den måde kan det nogle gange godt lade sig gøre at ændre lidt på rytmen uden at hun bliver for overtræt og dermed slet ikke kan sove :) Men igen - hvis hun trives rigtig godt med sin morgenlur, så er hun stadig så lille, at hun skal have lov til at sove den lur :)
Med hensyn til at ligge, bruge sig selv motorisk osv. så tænker jeg at det naturligt spiller ind at hun har haft problemer med sin nakke og skulderparti - og netop nu hvor det er behandlet, så vil det blive bedre. Men det tager naturligt tid, for hun er jo ikke vant til det. Det er derfor godt at du lægger hende på maven dagligt, så hun stille og roligt vænner sig til det. Du må gerne lægge en ammepude eller lignende ind under hendes brystkasse, så hun bliver løftet lidt op, du må også gerne lægge hende foran et spejl, så hun kan ligge og kikke på sig selv. Nogle børn har glæde af et drejetæppe, det laver blandt andet lamaze og måske kan du finde det billigere brugt - det er nok begrænset, hvor længe hun vil synes det er sjovt, med den alder hun har...
Det kan også være en god idé at bruge en tummelumsk eller en bilibo - igen kan du måske finde det brugt. Det at blive snurret rundt, vendt og drejet stimulerer barnets balance og vil hjælpe barnet motorisk og måske vil det være en idé hos jer :) Det er dejligt at hun gerne vil sidde og være på arm, men det er på gulvet at hun lærer at krybe, kravle osv. Og derfor er det vigtigt, at hun lægges på maven flere gange dagligt, ligesom det er vigtigt at du generelt tumler godt med hende :) Hvilket du sikkert også gør :)
Mælkeallergi ses ofte inden for barnets første leveår og barnet får ofte symptomer ved introduktionen af modermælkserstatning og/eller overgangskost. Der er dog ...
... enkelte børn, som reagerer på de komælksproteiner der kan være i modermælken. Behandlingen består i at fjerne alt komælk fra barnets kost og de fleste børn vokser fra det - 80-90% vokser fra det før de bliver 3 år gamle.
Diagnosen mælkeallergi stilles af en læge og lægen vurderer ud fra barnets sygdomshistorie, ud fra barnets kliniske billede (det betyder ved at se på og undesøge barnet), ved en allergitest - og ved at udelukke komælk fra barnets kost i en periode og derefter provokere barnet. "Provokere" betyder at man under kontrol fjerner alle mælkeprodukter fra barnets kost og derefter giver små mængder komælk eller modermælkserstatning og gradvist øger man mængden af komælk imens man så observerer barnet og barnets symptomer. Man må aldrig selv provokere barnet, det skal altid ske i samarbejde med en læge.
Priktest og blodprøver vil normalt ikke kunne give et sikkert svar - ofte vil det bedste være at fjerne mælk fra barnets kost og under kontrollerede former provokere barnet med komælk...
Symptomerne på mælkeallergi kan variere meget. Nogle børn kaster op, andre får diarré, nogle slår ud med nældefeber over hele kroppen - nogle børn reagere med det samme de får komælk, andre børn får en forsinket reaktion - man skelner mellem "straks-reaktioner" og "sen-reaktioner".
Symptomer fra huden kan være: Eksem, nældefeber, rødme i huden, hævelse af slimhinder.
Symptomer fra mave- og tarm kan være: Opkast, diarré, kolik, blod i afføringen, tydeligt ondt i maven, forstoppelse
Symptomer fra luftvejene: Astma, høfeber, mellemørebetændelse.
Øvrige symptomer: Barnet græder meget, sover dårligt, virker meget irritabel, trives dårligt, tager sparsomt på, virker sløv, har ikke lyst til at spise ...
Som du kan se altså rigtig mange ting og det er derfor svært at give et helt klart billede og sige "det er det", men stadig er det vigtigt at få drøftet det med lægen, for hvis der er tale om mælkeallergi, så er det vigtigt at al mælk fjernes fra kosten og at der erstattes med speciel modermælkserstatning.
Jeg håber at dette kan hjælpe lidt videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.