Annonce

Annonce

Svar: Bleskift og påklædning


31. marts 2014

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære MDM

Tak for dit brev :)

Jeres datter er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og egen vilje og det er helt naturligt at hun prøver lidt flere grænser af derhjemme, end hun gør i dagplejen. Det er kun et sundhedstegn - det viser at hun føler sig meget sikker og tryg - hun ved at selvom hun "stikker af, når hun skal have ble på", så er I der stadig for hende, elsker hende og passer på hende og derfor vil hun naturligt afprøve flere grænser overfor jer forældre end overfor andre voksne :)

At hun "gerne vil selv" er helt rigtigt set og udfordringen er netop, at hun vil så gerne, men der er stadig rigtig mange ting, som hun ikke mestrer. Derfor vil verden nogle gange bryde sammen for hende og man kan jo godt forstå det - det må være enormt frustrerende og fortvivlende at ville, prøve igen og igen og bare ikke kunne og det er jo ikke kun en ting, det er alle ting hele dagen igennem.

Derfor er det rigtig godt, hvis du kan prøve at være der, støtte hende og inddrage hende, så hun får små succesoplevelser og finder ud af at hun godt kan selv. Det kan f.eks. være at lade hende selv kravle op i den høje stol, når hun skal spise og selv sætte sig klar ved bordet. Det er også at hu selv finder pusletingene frem, når det er tid til bleskift osv. Ligesom det også lyder som om at du allerede forsøger.

Nogle gange skal du dog prøve at vurdere, hvor meget hun kan selv og om du kan støtte hende og samtidig også selv hjælpe til. Det gælder f.eks. hvis hun skal have sko på - det er svært for hende at klare selv, men du kan f.eks. bede hende hente skoene "kan du finde dine sko?", "find skoene skatterpige" og komme med skoene til dig. Så tager du hende på skødet og guider igen ""hvor er fødderne henne?", "først den ene sko på", "så den anden sko" eller lignende - så hun igen føler sig inddraget i det og så hun selv finder fødderne, løfter en fod af gangen osv.

Med hensyn til bleskift og frustration over at skulle ligge på ...


Annonce

... puslebordet, så vil det være helt okay at du nogle gange skifter hende stående. Hvis hun kun har en tisseble, så behøver hun ikke ligge ned og behøver ikke blive vasket. En up & go ble eller lignende bukseble, som kan bruges som et par underbukser vil være rigtig godt. Det at få lov til at stå op, når hun skal skiftes vil hun højst sandsynligt godt kunne lide og samtidig vil hun så ofte bedre acceptere at skulle ligge ned, når det så er nødvendigt.

Og så er der det med badet... Det lyder lidt som om at jeres datter har svært ved at skifte situation og at det faktisk ikke så meget er badet, bleen eller påklædningen som hun har svært ved, men snarere det at der nu skal ske noget nyt. Det er svært at skulle op af badet, for det er jo lige så dejligt at være i bad, så hvorfor skal det pludselig slutte. Det er svært at få overtøj på og skulle ud af døren, for det er jo ligeså dejligt at være hjemme, så hvorfor skal I nu ud af døren ... Og hun er stadig så lille, at hun ikke kan forklares og forstå, hvad det er I skal og at det er mindst ligeså hyggeligt og dejligt bagefter - hun mærker bare at hun skal noget andet og det kan hun ikke lige overskue og derfor bryder hun sammen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er her rigtig vigtigt at I sætter ord på "såå bliver du bare så ked af det", "det er også dumt at badet slutter", "det var bare så dejligt at være i bad" - så hun føler sig forstået, så hun mærker, at I godt ved hvordan hun har det. Og at I også guider og fortæller at I vil hjælpe hende "såå nu skynder vi os", "mor hjælper dig, så går det hurtigt", "så er vi færdige lige om lidt" osv. så hun kan høre at I gør hvad I kan for at hjælpe hende og få det svære overstået. Og så må I naturligvis gerne guide hende videre "så skat, kom lad os læse en bog", "kan du finde en bog vi kan læse?" osv. så hun hjælpes videre og igen oplever at det er hyggeligt og på den måde glemmer at badet sluttede :)

Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce