Annonce

Annonce

Svar: Skemad og temperatur


31. marts 2014

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for alle dine spørgsmål :)

Når man laver babymad, så anbefales det, at man koger mel og flager op med vand, pisker det godt sammen i gryden - ofte koger det blot 2-3 minutter, herefter slukker man for varmen til sætter så mælk og fedstof. Og så serveres det, når det har fået spisetemperatur.

Fedtstof og mælk tilsættes, når der er slukket for varmen, for at undgå tab af vitaminer og mineraler. Samtidig smelter smør (hvis du bruger det) naturligt, hvis grøden eller mosen er varm, så der er ingen grund til at koge fedtstoffet med. Når man laver voksenmad, så vil man ofte starte med at have fedtstof på panden, svitser løg osv. i det - men når man laver babygrød er det anderledes og fedtstof og mælk tilsættes for at energiberige grøden eller mosen ekstra.

At tilsætte kold mælk vil naturligt også være med til at nedkøle skemaden lidt, så den får spisetemperatur - men ellers handler det om at bibeholde så mange vitaminer og mineraler og energi i retten som muligt og derfor varmer man ikke mælken med.

Det skal tilsættes ekstra fedstof og mælk til alt hjemmelavet mad, så længe barnet er under 1 år. Det skyldes at små børn ikke vil kunne spise store nok mængder til at dække deres behov for energi. De vokser rigtig meget både i vægt og længde det første år, og de bruger også sig selv ...


Annonce

... rigtig meget både mentalt og motorisk - triller, kryber, kravler, rejser sig osv. så der er brug for mange små måltider dagen igennem og brug for meget energi :)

At tilsætte fedt og mælk i grød og mos er uafhængigt af om du ammer eller giver flaske ved siden af. Og uafhængigt af om du ammer eller giver flaske 6 gange, 4 gange, 2 gange i døgnet eller...

Babymaden skal ikke serveres for varm, for så brænder barnet sig og den skal heller ikke serveres kold - for kold grød og mos smager naturligt ikke så godt som varm grød og mos. Maden serveres ved spisetemperatur, præcis som du også gerne selv vil have den:) Og måltidet skal ikke tage så lang tid, at skemaden står og bliver kold, ligesom du naturligvis skal puste på det, hvis det stadig virker varmt, når du giver hende det:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Og ja - din datter må godt få koldt vand fra hanen - men ikke iskoldt. Du skal servere det som hun bedst kan lide det, så det er behageligt for hende at drikke:)

Har du min bog "Helens bog om børn og mad"? Ellers vil jeg anbefale dig at købe den. I den finder du opskrifter, dagsplaner, forslag til hvordan du måned for måned kommer igang med skemaden, over til mad med mere bid, mad i stykker, familiemad. Og du kan slå alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad hun må få og hvornår osv.

Forsat held og lykke og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce