Svar: Det der svøb
Kære Karen
Stort tillykke med lillesøster :)
I livmoderen er det lille barn tæt omsluttet og i takt med at barnet vokser og pladsen bliver mere og mere trang, så vil barnet naturligt føle modstand, når de bevæger sig, forsøger at ændre stilling, flytter på arme og ben. Og de fleste børn vil derfor nyde at blive svøbt, når de kommer ud. Det minder dem om tiden i livmoderen og det gør dem trygge.
I livmoderen bliver barnet naturligt også vugget og bevæget. Når man som mor går rundt, så vugges barnet stille og roligt af moderens bevægelser - og derfor vil de fleste spædbørn også nyde, når man går rundt med dem, vugger dem. Det vil gøre dem rolige, det virker genkendeligt og dermed trygt.
I livmoderen er der også masser af lyde - lydene fra moderen tarme, blodet der flyder, hjertet der slår, vejrtrækningen osv. Og rigtig mange spædbørn har derfor også glæde af "livmoderlyd", når de er spæde.
Og ofte vil det virke rigtig godt, hvis man kombinerer disse ting, altså både svøber barnet, vugger det, og skaber en fast beroligende lyd. Det kan være "ssh-shh-ssh" eller det kan være en app eller en CD med lyd, en bamse osv. som kan frembringe beroligende lyde.
Det er vigtigt at svøbe rigtigt - det betyder at svøbet skal være stort nok og man kan bruge en bestemt "svøbeteknik". Du kan i bogen "Svøb dit barn" af Kirsten Sellin se hvordan - den kan evt. lånes på biblioteket.
Det er vigtigt at du er opmærksom på at din lille pige er mæt og parat til at blive svøbt, klar til at skulle sove, når du forsøger. Og det kan være en rigtig god idé at du først svøber hende og derefter ammer hende - eller evt. ammer, svøber og ammer igen, så hun ammes imens hun er svøbt. Det kan gøre ...
... hende mere rolig og lettere derefter at putte hende. Dertil kommer at børn der er sultne, børn som har brug for mælk, ofte ikke vil lade sig svøbe :)
Du skal også være opmærksom på at hun ikke har det for varmt og derfor protesterer mod svøbet, ligesom du skal være opmærksom på at hun ikke har ondt i nakken, skuldrene, armene - og derfor kan protestere mod svøbet, fordi hun netop har ondt...
Nogle børn har også svært ved berøring. Deres hud er meget følsom og det kan virke ubehageligt på dem, hvis man aer dem, kærtegner dem - hvorfor de ofte også vil protestere mod at blive svøbt...
Og ja - så er der natutrligvis også børn, som bare ikke er glade for svøb og hvor man ikke ved hvorfor, men sådan er det bare, og det er naturligvis helt okay. Så hvis du forsøger at svøbe efter alle forskrifter, og lillesøster bare ikke bryder sig om at blive svøbt, så må det være sådan. Jeg synes ikke, du skal kæmpe med hende om det. Glæd dig så i stedet over, at hun er blevet rigtig glad for sin slynge - den er rigtig god og giver lidt samme nærhed og tryghed som slyngen, men giver hende også plads til at bevæge sig på en anden måde og det er fint.
Børn er forskellige og nogle børn er glade for svøb og andre er ikke :) Og din datter behøver ikke være svøbt, når hun skal sove, hvis hun falder fint i søvn uden og sover godt uden svøb, så er det super. Faktisk anbefaler Sundhedsstyrelsen at man er særligt opmærksom på ikke at iklæde barnet for meget tøj eller putte dem i soveposer osv. som kan gøre at de bliver for varme, når de sover, af hensyn til risikoen for vuggedød.
Jeg håber, du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende og glæder mig til at følge jeres lille familie fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

