Brev:
Er min lille pige blevet mærket?
Kære Helen.
Endnu engang må jeg ty til dig, i håb om nogle gode råd, angående min lille pige. Jeg sidder lige nu med en kæmpe klump i halsen, for jeg er virkelig fortvivlet, og tænker meget på om min lille pige er blevet mærket.
Som du jo nok ved, er der sket rigtig meget i S´s liv, det sidste år. Vi flyttede jo ud til min kæreste i december måned, og S skulle starte i en ny børnehave. Hun snakkede rigtig godt om den nye børnehave, og gav udtryk for at hun glædet sig rigtig meget. Desværre er det ikke gået helt så godt, og hun har haft lidt svært ved at falde til. Pædagogerne deroppe, betegner hende som en glad og sød pige, stille og rolig, accepterer et nej fra de andre børn om at lege, og spørg derfor bare nogle andre.
Vores kontakt person har ofte snakket med S om hun trives, og til dette svare hun ja, og at hun godt kan li dem, men at hun savner sin gamle børnehave. Vi havde en periode hvor hun græd ved aflevering, og sagde at hun savnede sin gamle børnehave, samt at hun ikke havde nogen venner. Jeg har fået arrangeret nogle lege aftaler, så hun på den måde kunne få 1 eller 2 gode veninder. Pt er hun begyndt at lege meget med en anden pige fra børnehaven. Vi har efterfølgende besøgt den gamle børnehave, efter S´s eget ønske.
Angående det med at flytte et andet sted hen, og væk fra sin far, har hun virkelig klaret godt. Hun trives i det nye hjem, og kommer godt ud af det med min kæreste, og deres forhold er blevet meget bedre, specielt efter de redskaber du gav os sidste gang. Hun har aldrig nævnt at hun gerne vil ”hjem til det gamle hus”, og dette gør mig rigtig glad.
Hun kan stadig svare grimt og blive vred over nogle ting, men slet ikke som i sommers. Nu reager hun mere som en viljestærk, 5 årige pige.
Selve udfordringen for mig er, at jeg ikke ved om jeg har ødelagt min lille pige, ved at træffe de valg, jeg har truffet. Hun virker som sagt meget glad for det liv vi har fået, men der er sket SÅ mange ting i hendes lille liv, at det gør mig rigtig trist. Jeg har enormt meget skyldfølelse, for jeg frygter at de vigtigste år af hendes liv, er gået hen og blevet de værste. Lad mig prøve at opsummere, hvad der er sket det sidste år:
Hun er jo blevet skilsmissebarn, ...
... men har nu klaret det meget godt, og faren og jeg har haft en god kontakt, så vi kunne hjælpe hende bedst mulig. Hun har skiftet børnehave, og jeg ved at hun ofte har reageret anderledes på ting, netop fordi der er så mange ting at skulle forholde sig til.
Hendes far har skiftet kæreste 3 gange de sidste 6 måneder, og hver gang dette sker, kommer S hjem fra weekend hos faren, og siger nærmest i samme sætning ”far er ikke kæreste med …. Mere, nu er han kæreste med…”. Dette gør mig rigtig ked af det, for hun skal virkelig skånes for disse ting. Derfor har mig og min kæreste besluttet at hun skal have faste rammer, herhjemme hos os, så hun ser vores hjem som sin base. Hun har en ugeplan med farver, som indiker når hun skal noget. F.eks ved hun at den blå farve betyder svømning, den grønne gymnastik osv. Jeg kan jo ikke blande mig i, hvordan faren lever sit liv, men tænker ofte på at det går ud over S. Jeg har haft snakket med faren om at vi skal tænke lidt over hvad vi siger, i hendes påhør, for hun skal ikke have for meget at tænke på, eller skulle tage stilling til.
Hun har altid været meget glad for dyr, og desværre døde farmor og farfars hund for 1 måned siden. Nu fortæller faren mig så, at hans hund også er død. Den hund som S hele tiden snakker om, er også blevet taget fra hende, og jeg har så ondt af min lille pige. :,-(
Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal hjælpe hende, og tænker som sagt ofte på, om det seneste år, har sat sine spor i hendes lille hoved. Hun tænker sikkert at hele hendes verden, vælter ned over hende. Når vi henter hende om søndagen, efter weekend hos far fra om fredagen, virker hun altid glad og tilpas, og er indstillet på at tingene er sån, som de er. Selvfølgelig er der tider hvor hun bliver trist, men dette går hurtig over. Jeg fortæller så at det er okay at savne sin far, og at hun snart skal besøge ham igen. S nævnte mange gange efter bruddet med hendes far, at ”mor er blevet glad igen”.
Men kære Helen.. hvad skal vi gøre for at hjælpe S med at bearbejde alle disse ting, og hvordan kan jeg skubbe den enorme skyldfølelse væk fra mig? Har jeg ødelagt min lille guldklump, og hvordan får jeg rettet op på tingene igen.
De kærligste hilsener
Den triste mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.