Annonce

Annonce

Svar: Skemad, igen, igen, igen.


5. april 2014

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Når fedtstof og mælk tilsættes babygrød, så er det for at energiberige kosten ekstra, og selvom du ikke synes der kan være mange vitaminer eller meget energi i en skefuld fedtstof eller mælk, så er det stadig vigtigt. Det lille barn spiser meget lidt, men vokser rigtig meget og har brug for den ekstra energi til at udvikles.

Du kan godt vælge at lave grøden udelukkende på mælk (modermælk eller modermælkserstatning) og ikke bruge vand. Det kan være med til at energiberige grøden lidt ekstra og her behøver du ikke tilsætte fedtstof. Det vil måske hjælpe dig til at lave en grød, som du synes er bedre i konsistensen :)

Hvis du vil lave grøden udelukkende på mælk, så kan du følge denne opskrift:

Tag ¼ til ½ dl. majsmel, rismel, boghvedemel (mellem 15-30 gram)
Tilsæt 1.5-2 dl. mælk (udmalket modermælk eller modermælkserstatning - mængden afhænger af hvor tyk du ønsker grøden skal være)
Pisk det sammen og lad koge i 2-3 minutter
Tag af varmen og server, når temperaturen er passende.

Når du laver grød udelukkende på modermælk eller modermælkerstatning skal du ikke tilsætte ekstra fedtstof. Hvis grøden er for tyk, så kan du tilsætte ekstra mælk, ...


Annonce

... hvis den er for tynd, så kan du tilsætte ekstra grødmel/flager.

Du skriver at du "følger opskriften bag på posen". Du skal være opmærksom på, at de opskrifter, som er på poserne med mel og flager ikke altid er velegnet til spædbørn, selvom det står på posen. Det kan godt være at blandingsforholdet skal være anderledes. Du kan blandt andet finde opskrifter i min bog "Helens bog om børn og mad" :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Og så kan det også være at jeres udfordring er, at man nogle gange kan opleve at grøden bliver tynd, når man kommer modermælk i, fordi nogle af de enzymer der er i mælken kan nedbryde grøden allerede, når den er i tallerkenen... Og ofte er det især enzymerne i barnets spyt som spiller ind. Når skeen kommer fra barnets mund og ned i maden, så kommer barnets spyt naturligt i kontakt med grøden, som så bliver tynd - og jo flere gange barnet spiser, jo flere gange skeen kommer i grøden, jo tyndere bliver grøden.

Det kan her hjælpe, hvis du kan undgå at røre i grøden, når din datter først har haft skeen i munden. Nogle gange kan det også hjælpe at dele portionen i to, så hun får en halvdel, du skifter ske og giver anden halvdel.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce