Svar: Søvn om dagen - 10 mdr.
Hej igen
Gennemsnitligt vil børn i denne alder have brug for 14 timers søvn i døgnet, ofte fordelt på to lure - som samlet ofte varer et sted mellem 2.5-3 timer og så en nattesøvn på 11-12 timer. Når de er sagt, så vil nogle børn i denne alder have meget svært ved at overgive sig til søvnen og vil sove meget kortvarigt - andre børn har brug for en del dagssøvn og kan i denne alder sagtens sove 4 timer i løbet af dagen, men vil så naturligt sove en nattesøvn på ca 10 timer. Hvorfor de så enten står tidligt op eller går sent i seng.
Jeres dreng lyder faktisk til at have brug for lidt ekstra søvn i løbet af dagen. Han ville måske godt kunne sove 3-4 timer i løbet af dagen, hvis du ikke forsøgte strække ham, for at få hverdagen til at passe - og jeg tænker derfor, at I måske skal forsøge at lade ham sove lidt anderledes i weekenden, hvor storesøster ikke skal hentes i institution. Måske også prøve i hverdagen, om det kan lade sig gøre at han kan få en længere middagslur - så han ikke skal sove i bilen, men kan blive puttet til en bedre lur hjemme (jf. tidligere svar) :)
Normalt vil det være vigtigt at holde fast i samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend, men hos jer kunne det godt lyde som om at I skal prøve at lade ham sove lidt mere, når der i weekenden er mulighed for det. Du fortæller jo at han i weekenden "er skrækkelig indtil I putter ham", fordi han tydeligt er træt og har brug for den søvn, og jeg tænker at I derfor er nødt til at putte ham, som han viser behov for. Det er synd for ham at holde ham vågen mod hans vilje.
Når og hvis man skal ændre på en rytme, så er det vigtigt ikke at holde barnet vågen i en time, ligesom det er vigtigt ikke at skære en time af middagsluren fra den ene dag til den anden. Ændringerne skal ske med små bitte skridt, så hans indre ur har en chance for at følge med. Og det betyder at man f.eks. ...
... flytter med 15 minutter af gangen og ikke mere. Det vil sige, at hvis han plejer at blive puttet kl 9 og man gerne vil ændre det til kl 9.30, så holder man ham ikke vågen i en halv time, men prøver i stedet at putte ham ca 9.15. Og det samme, når man gerne vil afkorte søvnen - hvis han plejer at sove 1.5 time og man gerne vil afkorte til en time, så vækker man ham ikke efter en time, men prøver at vække efter en time og femten minutter, så det sker med små skridt dag for dag og ofte med flere dages mellemrum.
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu - både motorisk og mentalt. Han er rigtig godt igang med separationsfasen og øver sig i at være på afstand af jer rent fysisk. Han kravler, rejser sig ved tingene, bruger sig selv motorisk rigtig meget. Og han øver sig i at blive bevidst om, at I stadig er der, selvom han ikke kan se jer. Han græder måske, når du går ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen eller hvis du går på toilettet. Når han ikke kan se dig så føler han sig alene og forladt. Han har brug for at se dig, for at vide at du stadig er der, at du ikke er gået fra ham og han bliver derfor smilende og lykkelig, når han ser dig igen :)
Hele denne udvikling trætter ham. Han bruger rigtig meget energi og rigtig mange ressourcer på at være aktiv både motorisk og mentalt hele dagen og derfor kan han godt have brug for at sove lidt ekstra - ligesom nogle børn har svært ved at sove, fordi de ikke kan koble fra....
Men, man skal naturligvis altid prøve at vurdere hvordan han i øvrigt trives. For han kan naturligvis også være syg og fejle et eller andet som gør at han har brug for at sove ekstra meget eller hurtigt bliver meget træt. Hvis du er bange for at han fejler noget, som trætter ham, så vil det derfor være en god idé at få ham tjekket af lægen.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

