Annonce

Annonce

Brev:

Bruger ikke sut og er lidt kræsen på trods af stor appetit


11. april 2014

Alder:
23 mdr.

Bruger ikke sut og er lidt kræsen på trods af stor appetit

Hej Helen,

Så er jeg tilbage igen med behov for råd ang. vores dejlige søn, der snart blir 2 år. I starten var de nævnte ting små ting, men de er efterhånden ved at fylde meget.

Vores søn lærte aldrig at bruge sut fordi han aldrig græd og derfor så vi ingen grund til det. Først da han blev syg og indlagt da han var 8 måneder oplevede vi en tid med gråd. Vi har siden hen fundet ud af at det er flere årsager er en fordel med en sut, og at når der engang kommer en lillebror/lillesøster skal han/hun uden tvivl lære det. En af grundene er at vores søn har fundet alternative løsninger; han sutter b.la. på sin tunge. Det gør han når han er træt, ked af det eller finder tryghed hos sin mor. En anden ting han gør er at køre fingrene igennem min hestehale. Jeg mindes at det startes når jeg hentede ham i dagplejen, hvor han både suttede på tunge og nussede min hestehale – dagplejemoren sagde at hun aldrig ellers så ham gøre det. Han finder stor tryghed i det og gør det når han slapper af, er ked af det og meget ofte når han sidder hos mig. Nogle gange "pylre" han for at få lov til at nusse hestehalen og jeg fornemmer at det ikke altid er mig han har brug for, men min hestehale.

Vores holdning har været at det ikke er nødvendig at han lærer at bruge sut, men nu er vi i tvivl om vi burde at nedtrappe disse erstatninger og lære ham at bruge sutten? De 2 ting han bruger nu kan jo ikke tage fra ham. Det er især det med hestehalen der efterhånden skaber stor frustration for hans mor, og hvis jeg fjerner hans hånd føler han sig afvist og kan blive ked af det. Når han skal sove har han 2 ...


Annonce

... puttebamser.

En anden ting er at han har en stor madglæde og spiser rigtig meget og tit, men alligevel er han kræsen. Vi har desværre ikke været gode til at lære ham at spise pålæg og af en eller anden grund er vi holdt ved smørre-pålæg. Herhjemme får han nærmest kun leverpostej, makrelsalat, smøreost og torskerogn - han er dog også vild med æg. Hans dagplejemor kæmper bravt for at vænne ham til pålæg og vi forsøger også, men spiser han først sammen med os når vi servere noget af det kendte for ham. Han kan nemt spise en helt rugbrød kun med leverpostej. Hvad skal vi gøre? Han spiser slet ingen kød til aften – kun bollerne fra boller i karry vil kan spise. I starten tog vi det meget afslappende, men det har efterhånden stået på i flere måneder nu og vi kan ikke forstå hvis han ikke har behov for kød.

Han får stadig havregrød til aften inden han puttes, og jeg er i tvivl om hvornår vi skal stoppe med det? Hans rytme ser således ud:

Kl. 6 - står op og får havregrød m/ banan + sødmælk
Kl. 9 - frugt og snack + vand
Kl. 11 - rugbrød + sødmælk
Puttes kl. 12 og sover 2-3 timer
Kl. 15 - frugt og snack + vand
Kl.17.30 - varm aftensmad + sødmælk
Kl. 18.30 - havregrød m/ banan + sødmælk
Kl. 19 – puttes

Medmindre han er syg eller har en periode hvor han drømmer meget sover han igennem. Lige for tiden drømmer han rigtig meget, vågner op om natten og har brug for tryghed, så vi har i denne uge flyttet hans seng ind i vores soveværelse. Det sker stadig at han vågner og kommer over i vores seng.

Jeg glæder mig til endnu engang at gøre fra dig med gode råd.

Kærlig hilsen
Lulu

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce