Svar: Spørgsmål til mad
Kære Signe
Tak for dit brev :)
Du må gerne give Frederik torskerogn i hans grøntsagsmos, ligesom han kan få andre typer af fisk. Når jeg nævner torskerogn i min bog omkring 9 måneders alderen, så er det som forslag til smørbart pålæg, for på den måde at få indtaget af fisk naturligt ind i dagligdagen :)
Børn må fra 6 måneders alderen få mange typer fisk, og det vil være rigtig fint at tage udgangspunkt i den fisk, som familien i øvrigt spiser. Fisk koges eller laves i ovn og gives i eller sammen med grøntsagsmos eller kogte grønsager - alt efter barnets alder. Fisk kan også sagtens gives som pålæg. Det gælder f.eks. sildepostej, torskerogn, makrel, tun osv. Torskerogn fra dåse kan ofte bruges som det er eller det kan steges. Frisk torskerogn skal koges og/eller steges.
Du må også gerne give ham bælgfrugter. Det er linser, kikærter, gule ærter og forskellige slags bønner, f.eks. hvide bønner, brune bønner og kidneybønner.
Bælgfrugter har generelt et lavt fedtindhold, men den fedt de indeholder hører til 'den sunde slags'. De fylder og mætter meget og indeholder mange vandopløselige fibre, som giver langvarig mæthed. Derudover indeholder bælgfrugter meget vegetabilsk protein, som er sundt. Bælgfrugter kan derfor indgå fint i en almindelig varieret kost.
Det du skal ...
... være opmærksom på er at bønner især kan indeholde lektiner, som kan give akutte forgiftninger med opkastning, diarre og mavekrampe. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen at alle tørrede bælgfrugter skal ligge i blød, før de tilberedes og bønner helst i 10-12 timer i rigeligt koldt vand.
Lektiner ødelægges ved kogning og bønner bør derfor koges i mindst ½ time, før de er møre nok - kogevandet kasseres og bønnerne kan først derefter tilsættes retten. Havebønne, pralbønne, kidneybønne, limabønne og hestebønner har særligt højt indhold af lektiner og her skal man derfor være ekstra opmærksom.
Man kan også købe flere typer bønner og kikærter på dåse, som er kogte og klar til brug. Her skal du være opmærksom på at de nogle gange ligger i saltlage, så det kan være nødvendigt at skylle evt. skolde bønnerne før du kommer dem i en ret til børn, for at retten ikke skal blive for salt.
Hvis du laver en kødsovs og tilsætter linser, bønner eller andet, må Frederik gerne få dette. Du må også gerne lave en humus (kikærtepostej), som han kan få som smørbart pålæg på brød, når han begynder at spise dette. Han kan også få det som lidt dip på en ristet rugbrødsbjælke, som han selv kan sidde og gumle på og hygge sig med:)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat god appetit!
Og rigtig god påske:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

