Brev:
Forstoppelse og jern

Kære Helen,
Jeg har før skrevet til dig angående min søns problemer med maven og det er bestemt ikke blevet bedre efter at vi er startet på grød og mos.
Vi har været rigtigt i gang siden at han var 5 måneder, så det er halvanden måned nu. Han er blevet ammet fuldt og bliver stadig kun ammet ved siden af grød og mos. Vi kæmper med maden for han har ikke været særligt interesseret, men der er små fremskridt at spore. Han bliver tilbudt mad som du anbefaler det i din bog, men det bliver kun til omtrent 4-5 tsk per måltid. Hans afføringsmønster har været hver 3-4 dag, hvorefter at jeg startede på laktulose. Det var efter en oplevelse hvor at han havde så hård mave at han græd voldsomt og faktisk fik en synlig revne i endetarmen og lidt blødning (dette var jeg til sundhedsplejersken med og hun anbefalede at starte på laktulose).
Først startede jeg med 5 ml hver morgen samt sveske/pæremos dagligt og det hjalp- herefter havde han afføring hver anden dag og han var tilfreds igen. Nu er jeg startet på jern (medilac) i de sidste 6 dage og nu er det 4 dage siden at han havde afføring (det kom så ud i dag og var helt ...
... sort og knoldet samtidig med at han havde besvær med at få det ud). Jeg har ikke givet ham jern i går og i dag for at afvente situationen og jeg frygter at starte op på det igen.
I en uge har han fået 5ml laktulose morgen og aften (dsv 10 ml dagligt) samt sveske/pæremos dagligt- ingen banan eller kartoffel. Er der ikke noget med at 10 ml er det højeste man kan give? Og hvor ofte skal han have afføring nu hvor at han er startet op på grød/mos?
Vi er meget opmærksomme på hans væskeindtag. Han får vand af kop til alle måltider samt en flaske med vand flere gange dagligt. Han kan ikke rigtigt sutte på sutteflasken, men han bider og tygger i den og får lidt den vej. Herudover følger jeg dit skema i bogen med antal amninger og jeg tager ham stadig op om natten for at amme ham da jeg gerne vil være sikker på at han får væske nok.
Han har været på laktulose i lidt over 3 uger i alt.
Vi bor i Sverige og her bliver jern ikke anbefalet så vi tænker at vi måske afventer med jern et stykke tid og måske starter op igen når maven har det bedre - hvad tænker du om dette?
Er der andet vi kan gøre for at hjælpe ham?
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.