Annonce

Annonce

Brev:

Den dårlige samvittighed.


23. april 2014

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Den dårlige samvittighed.

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar mht storebror som var hård ved sin nyfødte lillebror, det rørte mig dybt, anede ikke små børn kunne føle sådan og jeg tog alle dine råd til mig. TAK!

Her går det ellers godt, vi har ikke oplevet flere episoder med Victor som er hård ved Loui, lige nu kan vi gå ind på victors værelse og lege med ham, mens Loui ligger på tæppe ved siden af og følger med hhv på ryg og mave, mest på ryggen, da han allerede triller fra mave til ryg kun 6 uger gammel :-) Og Victor virker til at nyde det. Loui vokser og vokser, får flaske da amningen desværre røg i vasken denne gang, trods et vellykket forløb sidst, men dette giver os uanede muligheder for mig for at være alene sammen med Victor :-)

Men siden fødslen er der den konstante følelse: dårlig samvittighed overfor mine børn. Som om jeg ikke slår til. Som om jeg ikke giver dem nok opmærksomhed og kærlighed. Folk omkring mig siger dog det modsatte.

Er det normalt at føle sådan, nærmest hele tiden? Er alene med dem om morgenen, min kæreste tager afsted meeeeget tidlig om morgenen og det er nok der det starter. At jeg må ligge Loui i kravlegården under sin musik-uro mens Victor får ren ble og tøj på, morgenmad på bordet, et morgenkys og et kram og en lille snak om han har sovet godt og hvad dagen skal bringe. Så er det loui's tur til tør ble, flaske. Victor går normalt med, men det er så tit jeg hører mig selv ...


Annonce

... sige "øjeblik, så kommer mor tilbage" mens jeg lige henter en flaske, skifter en ble, tørrer gylp af min bluse osv.

Vores morgener inden Loui kom var altid så afslappede, med fjernsyn og morgenmad i sengen, vi sov til vi selv synes vi ville stå op, men nu må jeg vække Victor for at få tid til det hele om morgenen. Deres behov kommer før mine, dvs ingen morgenmad, rent tøj eller bad til mig før de har fået hvad de skal have, Victor er kommet i vuggestue og Loui sover sin første lur - når der selvfølgelig er ryddet op efter morgenmaden, sat vask over, renset flasker osv.

Men hvorfor har jeg stadig den nagende dårlige samvittighed overfor mine børn når jeg gør ALT for deres behov for kontakt, nærhed, leg, snak, mad, bad, godnatlæsning, motorik med den store hver lørdag osv?

Min kæreste hjælper jo selvfølgelig, han arbejder 40-50 timer om ugen så det er nok mest mig der er på herhjemme bortset fra når han har fri :-)

Måske er det stadig pga alt er så nyt og vi alle skal vænne os til det, synes egentlig vi er ved at være der. Er bare så bange for den store føler sig overset - selvom han faktisk stadig får opfyldt alle sine behov og aktiviteter som altid? Han virker ikke til at være påvirket af forandringerne mere, tror han så småt er ved at være der :-)

Undskylder mit brev-spam mht alt det nye med at blive mor til 2, det er en større omvæltning end hvad jeg lige regnede med :-)

Mor til 2.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce