Svar: Knopper på numsen
Kære mor til to
Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går lidt bedre med lillesøsters mave:)
Børn kan få forskellige knopper og udslæt af mange ting. Og når knopperne sidder på numsen, så skal man altid overveje om det kan skyldes bleen. Men da din datter ikke længere bruger ble, så er dette jo ikke forklaringen.
Her kommer et par forslag, som du kan tage med i dine overvejelser:
- Hun kan reagere på det vaskepulver du bruger? Måske skulle du prøve med en ny type som ikke indeholder nogen former for parfume eller andet. Det kunne f.eks. være neutral eller minirisk.
- Hun kan reagere på det stof hendes trusser er lavet af. Er det et blandingsprodukt eller ren bomuld - ren bomuld vil være at foretrække.
- En allergisk reaktion kan komme af mange årsager - det kan også være fødevarer og lignende, som hun ikke tåler og hvor hun derfor får udslæt og knopper.
- Der kan være tale om varmeknopper og at hun måske har brug for mindre tøj. Går hun meget i nederdel og strømpebukser, så er hendes strømpebukser måske lidt for varme og ...
... for tætte nu, hvor det er blevet varmere i vejret, og du kan prøve at købe nogle lidt tyndere - igen gerne i ren bomuld. Det kan også være, at hun skal have mindre tøj på generelt - måske har hun haft regnbukser eller overtræksbukser på, som hun nu skal ud af…
- Det kan også være tør hud, som naturligt godt kan komme efter at have været blebruger og været pakket godt ind hele vinteren - du kan her prøve at smøre hende med lidt fugtighedscreme på ballerne og se om det hjælper.
- Det kan være en infektion. Her vil hun så ofte også få feber og virke utilpas og skal naturligt ses af lægen.
- Det kan være udslæt, der kommer i forbindelse med en børnesygdom f.eks. tredagesfeber, skoldkopper eller lignende. En børnesygdom behøver ikke nødvendigvis starte med feber, men kan godt starte med udslæt, som så breder sig til flere steder på kroppen. Hvis knopperne bliver flere og de ændrer sig eller hun på nogen måde bliver påvirket, så vil det være godt at få hende tjekket af lægen.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt

